Naturens betydning for pædagogikken 

“Årets gang har sit eget liv. Menneskesjælen kan med sin følelse følge dette liv. Først når sjælen lader det, der taler forskelligt fra uge til uge i årets liv, virke på sig, kan den rigtig finde sig selv gennem denne medleven. Den vil da føle, hvordan den får tilført kræfter, som styrker den indefra”. [Rudolf Steiner, 1918]  

Naturen og dens rytme igennem årstiderne spiller en meget væsentlig rolle for vores pædagogik. For det første oplever børnene de skiftende årstiders særpræg og stemninger på helt tæt hold, og herigennem stimuleres de vågnende sanser. Vi tager også naturen med os indenfor, hvor vi omgiver os med naturmaterialer såsom træ, kogler, uld, bomuld, silke og lignende.

Derudover er der uanede mængder af gode grunde til, at børn skal tilbringe så megen tid som muligt i naturen. Det er videnskabeligt bevist, at:

• Børns fantasi og oplevelsesevne styrkes i naturen
• Børns motoriske færdigheder forbedres, når de bevæger sig på ujævnt underlag
• I naturen styrkes børnenes muskler, smidighed, balance og fornemmelse af rum
• Børn, der er meget ude i naturen, får styrket deres immunforsvar og har færre sygedage
• Naturen og udelivet styrker koncentrationen og er med til at give harmoniske og kreative børn
• For børn er det afgørende at lære igennem sansning og bevægelse
• Når et barn opholder sig meget i naturen, bliver det forbundet med naturen. Barnet oplever en glæde ved naturen og fr en stor indsigt i og kærlighed til naturen
• Naturglæde er med til at gøre os miljøbevidste og passe godt på vores jord – som vores børn jo en dag skal arve…

Vi har skrevet en artikel om naturens betydning for barnets udvikling – den kan du læse her: Artikel om børn og natur

Dagligdagen i børnehaven veksler mellem den frie leg og samling af børnene til f. eks. sangleg, eventyrfortælling, tegning, malning og forberedelse til årstidsfester. Alt dette foregår i en daglig rytme, hvor de samme ting sker i samme rækkefølge.

Det giver børnene en indre tryghed at mærke en tydelig, daglig rytme, og denne indre tryghed er den første forudsætning for, at barnet kan suge verden til sig gennem den efterlignende leg frem til 7 års alderen.

Den frie leg

Den frie leg er under kraftig beskydning i disse år, idet politikerne mener, at børnenes tid i daginstitutionerne skal tilrettelægges meget strammere, og at der skal indføres læringskrav fra et meget tidligt tidspunkt i børnenes liv. Her på stedet er vi børnenes advokater og vil til enhver tid forsvare børns ret til et frirum fyldt med leg, fantasi og muligheden for at gå på opdagelse i det sociale felt på egen hånd.
Den frie leg er et udtryk for den ustrukturerede leg, hvor børnene selv definerer roller og handling, uden voksen indblanding. Leg er en del af et “børnekulturelt univers”, hvor børnene skaber deres helt egen “børnekultur”, og derfor kan nogle lege for os voksne virke helt uforståelige. I den frie leg påvirkes barnet primært af efterligning – dvs. inspiration fra omgivelser og personlige relationer, som spejler sig i barnets adfærd.

Den frie leg har flere funktioner:

Den sociale funktion – udvikling af barnets sociale kompetencer:

Legen udvikler barnets sociale kompetencer. Det vil sige, at barnet lærer at tage hensyn til de andre børn og at blive en del af en gruppe. I den frie leg har barnet de allerbedste muligheder for at udvikle grundlæggende egenskaber og kundskaber, som er nødvendige for at styrke barnets identitetsopfattelse og sociale formåen. Den frie leg er grundlaget for identitetsdannelsen og for det senere voksne menneskes evne til at samarbejde med andre, respektere sine medmennesker og være initiativrig. Gennem legen med de andre børn udvikler det enkelte barn derved efterhånden de sociale egenskaber, som er nødvendige i menneskelivet.
Den fri leg er vigtig, fordi det er her, børn lærer en masse om sig selv og deres omverden. Her lærer de, hvor deres egne grænser er, men de lærer også, hvor de andre børns grænser er. De får altså et mere nuanceret billede af, hvem de er sammen med. Den fri leg er ofte kendetegnet ved rollelege, hvor børnene får mulighed for at afprøve og bearbejde de indtryk, de får af hverdagslivet, men også fra deres fantasi. Det er her, børnene lærer at forhandle om spilleregler, så der er en indbyrdes forståelse af, hvad der skal foregå. Børnene lærer, at man er nødt til at gå på kompromis, for at kunne deltage i legen, men også at det er vigtigt, at alle bidrager med fantasi og ideer. Hvis man ikke har fantasi og ideer, udvikler legen sig jo ikke, og det bliver kedeligt. Det er derfor, de voksne ikke skal blande sig i legen – vi er alt for fastlåste i nogle ideer om, hvordan ting skal udvikle sig.

Også de kommunikative færdigheder bliver styrket gennem legen. Dette finder især sted i forhandlingsfasen, som er en stor del af legen. Det vil sige der, hvor legens roller og regler bliver forhandlet. Legen er med til at udvide barnets verdensbillede. Via legen lever barnet sig ind i andres forståelse af, hvordan en situation er eller kan være. De tillærer sig på den måde nogle vigtige kulturelle og sociale spilleregler.

Når børn leger frit, er rollefordelingen i legen utrolig vigtig. Det er den, der afspejler hierarkiet i børnegruppen. Børnenes leg er også et vidnesbyrd om, hvordan de aflæser forskellige sociale situationer. Børnene ser og aflæser, hvordan pædagoger og deres forældre takler forskellige situationer, og dem bringer de videre til den frie leg. Man må som voksen dog være opmærksom på, at ikke alle børn trives lige godt under den fri leg. For eksempel fordi de ikke har lært den sociale adfærd, som kræves i en given leg, og her kan det gavne, at barnet bliver hjulpet lidt på vej af pædagogerne. Børn bliver nødt til at sælge sig selv ind til en leg – fx ved at gå på kompromis med egne ønsker om legens indhold – og det er ikke alle børn, som har lige let ved det. Nogle børn har svært ved at afkode de andre børns signaler i en leg, og de har derfor svært ved at komme med i legen. Igennem den frie leg får barnet mulighed for at lege sig ind i livet og forstå den verden, som det lever i. Barnet lærer i den frie leg med vennerne at udvikle sociale, motoriske og sproglige færdigheder, som det ikke umiddelbart kan/skal lære af den voksne. At børnegruppen udgøres af en blanding af børn i forskellige aldersgrupper er også at foretrække. De små børn bliver inspireret af de store børns leg og handlekraft, og omvendt kan de større børn finde glæde ved at blive inspireret af de små børns leg. De lærer at nære omsorg for børn, der er mindre end dem selv, og de formår bedre at blive fastholdt i et legende univers, når der er mindre børn til stede.

Den følelsesmæssige funktion:

Netop fordi den frie leg er en udåndingsproces, bliver legesituationen – på samme måde som drømme – også brugt til at bearbejde oplevelser og følelser. Derfor kan legen være præget af særlige temaer, som i en given periode præger barnets liv; fx far-mor-børn-tema, skilsmisse-tema, læge-tema, tandlæge- eller flytte-temaer. Barnet kan i den frie leg udfolde sig i dets forståelse af verden, fortolke det, som det har set og oplevet og gode som dårlige oplevelser kan blive bearbejdet og fordøjet. Hvis barnet i en periode er i følelsesmæssig ubalance, vil det ofte kunne ses af legen, som kan blive mere voldsom og udadreagerende – eller i andre tilfælde mere indadvendt. På samme måde vil barnets leg også illustrere, hvilke andre påvirkninger barnet får i sin fritid – eksempelvis inspiration fra tegnefilm, superheltefilm og lignende.

Barnets fantasi:

Legen udvikler barnets fantasi og kreativitet. En vigtig funktion i forbindelse med barnets leg, er netop udviklingen af fantasien. Den udvikles kun, når den udfordres. Derfor er legetøjet i Rudolf Steiner-institutioner minimalt forarbejdet, så det ansporer barnet til at skabe legen i kraft af sin egen fantasi. Ofte bruger de slet ikke det færdigt forarbejdede legetøj, fordi det begrænser anvendelsesmulighederne – man kan opleve, at mulighederne er større med eksempelvis en pind, som kan forvandle sig til alt mellem himmel og jord. På samme måde er dukkernes ansigter kun tilnærmelsesvis antydet og barnet kan dermed give dukken den stemning, som der er brug for lige i det givne øjeblik. Udtrykket i dukkens ansigt tillader forskellige stemninger, og derfor er barnet stillet frit. Som inspiration til den frie leg har vi her i huset indrettet små adskilte miljøer med henholdsvis køkkenting, dukketing, klodser, huler osv., så der er et naturligt miljø tilknyttet hver form for leg. Den skabende og fantasifulde atmosfære i børns leg er en væsentlig grunderfaring for børn, som senere hen i livet kan forvandles til muligheden for at kunne tænke skabende.

Den voksnes rolle under den frie leg: 

Fordi barnet i den første syvårsperiode er et efterlignende væsen, er den voksnes adfærd afgørende for barnets adfærd. En god aktivitet for den voksne kan være, at man arbejder ved siden af børnene med praktiske gøremål, som børnene på direkte eller indirekte vis efterligner. Det er bl.a. madlavning, havearbejde, lettere rengøring, reparation af legetøj og forberedelser til vores årstidsfester. Dette er med til at inspirere børnene i deres leg, som hos de mindre børn oftest handler om de nære genkendelige ting (køkkenleg, far-mor-børn og lignende), men dette skaber også mulighed for nogle børn at hjælpe til og dermed få en direkte forståelse for nogle basale praktiske gøremål. Vuggestuebarnet vil primært iagttage den

Pædagogerne kan indledningsvis være behjælpelige med at bygge huler, biler, sørøverskibe, slotte og andet til børnenes leg eller løse diverse tekniske problemer. Samtidig er det dog erfaringen, at børnenes leg er mest skabende og dybest, når de leger selv i umiddelbar nærhed af en voksen, der er i gang med nogle naturlige aktiviteter – derfor vil man ofte kunne opleve en harmonisk legestemning opstå omkring en voksen, der står og stryger!

Der kan opstå konflikter, som overskrider børnenes kompetence og det er her, den voksnes indblanding er på sin plads, da der kan kræves en pædagogisk indsats.

Pædagogerne i børnehaven tilstræber at lade børnene selv klare konflikter i den fri leg. Men det er pædagogernes opgave at iagttage legen, gerne lidt skjult, så det ikke forstyrrer børnene, så man kan gribe ind og give børnene værktøjer til selv at løse konflikten, når det kræves. Der er nogle punkter i enhver leg, hvor rollerne er åbne for genforhandling – og hvor der kan kobles nye roller på, og hvis et barn har svært ved at afkode dette, er det pædagogernes opgave at hjælpe eventuelt ved at introducere en rolle til barnet.

Du kan læse mere om emnet i artiklen “Forsvar for den frie leg!”, som Rikke Rosengren er medforfatter af. Du kan finde artiklen her:
Forsvar for den frie leg – artikel

Sangleg

Inden for Steinerpædagogikken har vi en tradition for at holde en daglig sangleg for alle børn og voksne, og det er et af de vigtigste øjeblikke i dagens forløb, fordi fællesskabskraften her er så mærkbar. Man kan sige, at sanglegen indrammer dagen, fordi vi både starter og slutter dagen med at synge sammen i en rundkreds. Via sangen træder vi om morgenen ind i fællesskabet, og fordi hvert barns navn nævnes i sanglegen, bliver alle set og inddraget, og individet får herved bekræftet sit tilhørsforhold til fælleskabet. Om eftermiddagen træder vi igen ud af fællesskabet og takker for det, som vi modtog fra det i dagens løb.

Rundkredsen er her en meget betydningsfuld form – inden for vores pædagogik taler man om, at det at tegne en cirkel markerer det første jeg-nedslag i barnets liv. Det er her, barnet trækker en grænse til omverdenen og markerer; det her er mig, og alt det, der er udenfor, er min omverden. På samme måde spiller cirkelformen, rundkredsen, en afgørende betydning for det sociale. Her indkredser vi en del af det rum, vi befinder os i, så vi har vores opmærksomhed rettet mod det rum, der er inden for kredsen – der, hvor vi alle kan se hinanden og mærke fællesskabet. Vekselvirkningen mellem centrum og periferi er en vigtig øvelse for barnet at kunne mestre. Man bliver bevidst om, hvem man er, og om sit tilhørsforhold til fællesskabet; at man er en del af noget, der er større end en selv.

Vi holder meget af vores fantastiske årstidsfester, som gør det så oplagt at implementere årstiden i sangene. Vi synger vores morgensang udenfor i al slags vejr, og det er dejligt at have højt til loftet og stå i læ under et stort egetræ, mens små regndryp rammer næsetippen.

Hvorfor er det så vigtigt at synge for og med børn?

• det er første skridt i barnets musikalske udvikling
• det er sjovt!
• det støtter op om barnets følelsesmæssige udvikling og styrker fantasikræfterne
• det skærper barnets indlæringsevner og stimulerer dets sproglige og motoriske udvikling
• det opbygger barnets selvværd
• det styrker barnets sociale kompetencer og knytter os sammen i et socialt fællesskab
• det er et fantastisk redskab til kommunikation på tværs af kulturer, køn og alder

Der er altså rigtig mange gode grunde til at synge meget med børnene, så det gør vi selvfølgelig, så tit vi kan, og det fylder meget i vores hverdag med børnene. Vi har samlet vores repertoire af årstidsbestemte sange i sangbogen “Barnets sangperler”, som vi har fået udgivet i bogform. Den kan du læse mere om og købe i webshoppen her på hjemmesiden.