De seks læreplanstemaer
Alsidig personlig udvikling
Det er grundlæggende for Børneøen Bonsais pædagogik, at barnet ’skal blive sig selv’. Den alsidige personlighedsudvikling handler netop om, at barnet skal blive sig selv. Denne proces varer hele livet, men mange grundlæggende træk udvikles i den tidlige barndom. Det er primært i mødet med andre mennesker, at man udvikler sine personlige egenskaber. En stor del af læringsprocesserne I Børneøen Bonsai ligger derfor i relationen mellem barnet og den voksne, men også indbyrdes imellem børnene.
Som pædagoger har vi et stort medansvar i forbindelse med barnets alsidige personlige udvikling. Det ansvar medfører, at vi er nærværende, lydhøre og empatisk engagerede i barnets verden; at vi ser, hører og vil det enkelte barn noget, og samtidig anerkender og involverer os i barnets engagementer. Det er i dette sociale fællesskab, at barnets personlighed udvikles. Barnet skal opleve, at det anerkendes og værdsættes som individ for at udvikle modet til at udforske verden. Men den sociale dynamik er også en vigtig læremester – her skal barnet lære at se og forstå samspillet og de konflikter, der kan opstå imellem mennesker, både børn og voksne. Herigennem får barnet mulighed for at få et mere nuanceret kendskab til både sig selv og andre i dets omverden. Derfor er det sociale fællesskab afgørende for udviklingen af barnets alsidige personlighed.
I Børneøen Bonsai sætter vores pædagogiske læringsmiljø rammen for barnets alsidige udvikling ved, at vi skaber et trygt og genkendeligt miljø formet af indsigtsfulde voksne, der bestræber sig på at være omsorgsfulde og tydelige forbilleder i alt, hvad vi gør. Det er vigtigt for vores børnesyn, at barnet skal føle sig trygt og set i vores varetægt. Barnet kan desuden læne sig ind i en fast rytme og derfra trygt bevæge sig ud i verden, udfolde sig og være nysgerrigt og legende tilstede i nuet. Rytmen veksler mellem strukturerede fælles aktiviteter og den frie leg (se Det pædagogiske læringsmiljø). Både de voksenstyrede fælles aktiviteter (se Dannelse og Børnefællesskaber) og den frie leg mm. er udtryk for fællesskaber, hvor barnet lærer om både sig selv og andre. Særligt den frie leg er så væsentlig for udviklingen af barnets selvtillid og erfaring af dets eget selv.
Den personlige udviklings sammenspil med andre temaer
I dette tema har vi beskrevet de refleksioner og elementer, der er mest grundlæggende for, hvordan vores pædagogiske grundlag og læringsmiljøer støtter barnets alsidige personlige udvikling og læring. Temaet om barnets alsidige personlighedsudvikling spiller således sammen med alle de øvrige temaer. Barnets alsidige personlighedsudvikling er et grundlæggende mål, som forudsattes og understøttes af helheden af vores pædagogik og alle vores – alsidige – aktiviteter og læringsmål. Det er en forudsætning for barnets generelle opdragelse og læring, at rammerne er på plads i form af tryghed og den voksnes nærvær og tilknytning til barnet, jf. temaet ovenfor. Omvendt er det en forudsætning for barnets alsidige personlighedsudvikling, at barnet lærer om sig selv og sine omgivelser gennem krop og sanser, jf. temaet om ‘Krop, sanser og bevægelse’ og ‘Natur, udeliv og science”‘, som i Børneøen Bonsai er to tæt sammenknyttede temaer. Barnet skal i det hele taget lære og udvikle sig både kropsligt, emotionelt, socialt og kognitivt (herunder sprogligt og kulturelt) for at kunne siges at have en alsidig personlig udvikling (jævnfør også temaerne om ‘Kommunikation og sprog’ og ‘Kultur, æstetik og fællesskab’)
I hvilke situationer er det tydeligt, at vi styrker barnets alsidige personlige udvikling – nogle gode eksempler
Når barnet føler sig trygt og føler det kan være med, fordi den voksne viser nærvær og omsorg og ser barnet: Noget af det vigtigste er, at vi ikke skal skynde os – at vi tager os god tid til både det enkelte barn og de daglige gøremål. I puslesituationen skal vi skabe et nærvær i kontakten med barnet, hvor barnet virkelig kan mærke os og vores oprigtige opmærksomhed. På den måde fyldes barnet op med ressourcer, så det trygt kan bevæge sig ud og lege bagefter. Man kan sige, at barnet er som et batteri, der skal lades op, og opladeren er os, de voksne. Barnets selvværd og gåpåmod hviler på et fundament af anerkendelse, støtte, tillid og nærvær fra den voksne. I vuggestuens sandkasse er det vigtigt, at den voksne sætter sig ned i børnehøjde, så barnet kan mærke vores interesse i situationen. Når trækvognen skal med hjem fra legepladsen, skal vi trække vognen i fællesskab, så børnene mærker, at der er brug for dem.
Pusterummet med nærvær: Måske har et barn i gruppen brug for et lille pusterum med særlig opmærksomhed og nærhed – så kan den voksne sætte sig lidt til side med barnet, evt. med en bog under træet, for at skabe en nærværende situation, hvor vi knytter os til hinanden. Vi kan tage et par andre børn med, så flere kan blive ladet op med nærvær. Tilknytningen og relationsarbejdet er meget vigtigt, og herigennem kan vi skabe rum for, at barnets personlighed kan modnes.
Hverdagsaktiviteter og rutiner med nærvær: I både vuggestue og børnehave er vi meget opmærksomme på, at alle situationer bør være pædagogisk relevante; dvs. ikke blot noget, der skal overståes men noget, som inspirerer til læring og udvikling. Når barnet skal pusles eller vaske hænder, kravler det selv op på puslebordet via en skammel. Den voksne står bag barnet og sikrer sig, at det går forsvarligt til. Denne oplevelse af formåen stimulerer barnets selvværd og tilfredshedsfølelse, og det styrker barnets indre kerne.
Når noget lykkes for barnet, og det viser sin glæde og stolthed: Et barn har fundet klodserne frem og øver sig længe i dyb koncentration på at bygge et højt tårn med alle klodserne. Det falder sammen flere gange, men til sidst lykkes det at få tårnet til at stå oprejst. Hun er stolt af resultatet og tilfreds med sin egen formåen og viser det tydeligt. Følelsen af mestring er fundamental for udviklingen af selvværdet, og barnet husker den følelse fra gang til gang. Det giver gåpåmod til fremtidige eksperimenter med mod og nysgerrighed. Barnets alsidige udvikling handler om at sikre, at barnet får en god, sund kerne og er godt funderet i sig selv. Det kommer til udtryk, når vi kan se, at barnet tør udforske verden, også selvom ting ikke nødvendigvis lykkes første gang – og at barnet tør vise sine følelser; glæde, vrede, angst, nervøsitet og behov for hjælp.
Social læring og udvikling sker via vores måde at være sammen med hinanden på i små og store fællesskaber, hvor børnene spejler sig i andre mennesker. I vores pædagogiske læringsmiljø er integreret mange forskellige slags små og store børnefællesskaber, hvor børnene sammen med os voksne og andre børn udvikler sociale relationer, kompetencer og dannelse. Fællesskaberne er mere eller mindre voksenstyrede og børnenes læring mere eller mindre eksplicit. Vi voksne sætter rammerne og kulturen i fællesaktiviteter som sangleg, eventyr, spisning, bagning, årstidsfester, osv. Børnene øver og udvikler sammen deres sociale kompetencer i den frie leg. Børnene skal både have inspiration – og have lov til selv at gå på opdagelse i det sociale felt og danne deres egne erfaringer.
Den sociale udviklings samspil med andre temaer
Den sociale udviklings samspil med andre temaer gælder i princippet det samme, som nævnt for forrige tema om Alsidig personlig udvikling: Temaet spiller sammen med samtlige øvrige temaer. Særligt er den personlige udvikling – og de voksnes understøttelse heraf gennem bl.a, vores tilknytning til barnet – en forudsatning for barnets sociale udvikling. Omvendt er barnets sociale udvikling – og at deltage og afprøve sig selv i mange forskelige slags sociale fællesskaber – en forudsætning for dets alsidige personlige udvikling. Barnets kropslige (motoriske) og sanselige udvikling, jvf. tema om ‘Krop, sanser og bevægelse er en fundamental forudsatning for al anden læring og udvikling af barnet. Det gælder også barnets sociale læring og udvikling; barnet lærer ved at sanse omgivelserne og efterligne med sin krop. Det sker bl.a.i den frie leg men også i de falles aktiviteter, hvor meget af barnets
læring er implicit (i Børneøen Bonsai spiller temaet om ‘Krop, sanser og bevægelse’ desuden tæt sammen med temaet om ‘Natur, udeliv og science’ ). Barnets sociale udvikling og spejling i menneskelige fallesskaber er også en forudsatning for og spiller tæt sammen med temaerne om ‘Kultur, æstetik og fællesskab’ og Kommunikation og sprog’ – herunder de forskellige sprogsituationer i forskellige fællesskaber, som er en forudsætning for barnets sproglige læring.
I hvilke situationer er det tydeligt, at vi styrker barnets sociale udvikling – nogle gode eksempler
I sanglegen får barnet en stærk fornemmelse af at være en del af et fællesskab – vi mærker fællesskabets styrke i kredsen, når vi alle kan se hinanden. Vi synger det samme, vi laver de samme bevægelser, og vi er fælles om at gøre det til en god oplevelse. Vi nævner også de børn, som ikke er tilstede, så fornemmelse af at nogen mangler også italesættes. Når et barn melder sig til at komme ind i kredsens midte, er det omgivet af sine gode venner, og vi voksne sikrer, at det bliver en tryg oplevelse for det barn, der er i centrum. Barnet lærer at håndtere at være genstand for andres opmærksomhed, og når man står i periferien/kredsen, lærer man at støtte op om den ven, som er inde i midten. Det handler ikke om jeg’et – men om vi’et. Eller rettere: At jeg’et styrkes af vi’et.
Se eksempel om sangleg i vuggestuen her
Se eksempel om sangleg under afsnittet Dannelse her.
I rollelegene øves der forhandling, grænsesætning og forståelse for andres grænser. At være fælles om at bygge en kuglebane eller et klodsetårn styrker børnenes samarbejdsevner og forhandlingsevner. De øver sig i at gøre deres stemme gyldig, og det kan være lidt vanskeligere i det store fællesskab. I de små læringsrum er der bedre tid og rum til at udvikle og øve de sociale kompetencer – der bliver plads til, at alle kan spille en rolle og være med til at udvikle legen
med fantasifulde indslag. De forsigtige, tilbageholdende børn skal øve sig i at turde ytre deres mening, og de børn, som har en mere dominerende og frembrusende adfærd, skal lære at give plads til andres input. De små rollelege er et godt miljø at øve disse dynamikker i, men det kræver selvfølgelig de voksnes opmærksomhed at sikre, at det går hensigtsmæssigt for sig.
Vi arbejder med børn på tværs af køn og aldersgrupper – vi sammensætter faste ”makkerpar” mellem store og små børn, så de store udvikler empati for de små og lærer at hjælpe, og de små har gode rollemodeller og en kyndig vejviser. Børnene ved så altid, at de skal finde deres faste holdemakker, når vi skal på tur eller bevæge os fra en situation til en anden. De store holder meget af at vise de mindre børn, hvad de kan og lære fra sig. Forskellighed og mangfoldighed er en ressource, og vi lærer børnene, at der skal være plads til os alle; at alle har noget at bidrage med til fællesskabet.
Krop, sanser og bevægelse
I Børneøen Bonsai er det fundamentalt for vores pædagogik, at vi ønsker at udvikle børnenes krop, motorik og sanser, så de får en sund og god krop fra en tidlig alder.
Som tidligere beskrevet, skal man “gribe, før man kan begribe”, og det passer meget fint med børns måde at lære på; med sanserne forrest. Man kan næsten sige, at børn “tænker med kroppen” (hjerneforsker Kjeld Fredens). Det lille barn oplever og forstår verden kropsligt via dets sanser, og derfor er det vigtigt, at barnet i sine første leveår fortrinsvis stimuleres sanseligt og kropsligt. Det er igennem sanserne og kroppen, at barnet samler indtryk, der bygger hjernen op, og det er dermed hele grundlaget for barnets senere mentale udvikling. Når børn får mulighed for at bruge hele kroppen, får de mulighed for at ”indtage den”, og det støtter barnet i at finde sig selv og lande i sig selv.
Vi er meget opmærksomme på, at det lille barn motorisk skal igennem forskellige udviklingstrin, der ikke kan springes over. Vi voksne skal kende barnets zone for nærmeste udvikling og bruge tid på at øve hverdagsaktiviteter med det lille barn. Det vigtigste princip, vi pædagoger skal være opmærksomme på i forhold til børns motoriske udvikling, er, at vi ikke placerer barnet i en stilling, før det selv kan mestre det. Vi skal motivere børnene, men ikke placere dem i bestemte stillinger, som de ikke behersker ved egen kraft. For de lidt større børn er det vigtigt, at de kan boltre sig frit i sansestimulerende omgivelser, eksperimentere med deres krop og udfordre sig selv på egen hånd. Her må den voksne udvise kropslig begejstring og bevægelsesglæde.
I Børneøen Bonsai i Charlottenlund kan vi tilbyde et stimulerende miljø for krop og alle sanser lige uden for døren: her er natur, skov, vand. I vuggestuen Amager har vi en gård og et nærmiljø, vi bruger. Små børns kroppe har brug for at bevæge sig alt det, de overhovedet kan, og her er naturen oplagt som miljø, for her kan man boltre sig næsten uhæmmet, klatre, bygge huler, grave, løbe, gå, springe, hoppe, balancere, plaske, undersøge hvad der sker både over og under jorden og sidde helt stille på en sten og forundres over en bille eller en myre. Børns motoriske færdigheder forbedres, når de bevæger sig på ujævnt underlag. I naturen styrkes børnenes muskler, smidighed, balance og fornemmelse af rum. Naturen rummer også mulighed for at dyrke det finmotoriske; se på insekter, dyr og blade, plukke bær, bygge med sand og jord osv. Naturen yder modstand og giver nye udfordringer og frihed til at udforske. De mere udfordrende og farlige lege, der ofte forekommer i naturen, gør børn bedre i stand til at vurdere risiko og håndtere potentielt farlige situationer.
Børneøens Bonsais pædagogiske læringsmiljø og aktiviteter understøtter, at børnene gør sig erfaringer med krop, sanser og bevægelse på mange forskellige måder: I den frie leg naturligvis, men også i alle de aktiviteter, hvor børnene efterligner de voksnes bevægelser med kroppen og fingrene (fx sangleg, fingerlege, årstidsforberedende aktiviteter); og i alle de kreative og håndværksprægede aktiviteter (fx snitte, male, tegne, bage) med de mange redskaber, vi stiller til rådighed, og de sansestimulerende materialer, vi bruger. Desuden når de mindre børn motiveres til at træne hverdagsaktiviteter og gøre det, de selv har færdigheder til (fx i garderoben, under spisning, når der vaskes hænder) — eller når de lidt større børn hjælper til med praktiske gøremål.
Vi har alsidigt legetøj i naturmaterialer, der giver gode sanseoplevelser, og vi gør generelt meget ud af, at vores omgivelser giver børnene gode sanseoplevelser (se Hvordan integrerer vi det fysiske og æstetiske miljø i det pædagogiske læringsmiljø?).
Krop, sanser og bevægelse i sammenspil med andre temaer
Som allerede nævnt er barnets sanselige og kropslige læring fundamental for al anden og senere læring. Derfor har dette tema samspil med samtlige andre læringstemaer – og er forudsatning for al anden læring. Barnets sanselige og kropslige læring gennem efterligning er fundamental for barnets ‘Alsidige personlige læring’ og Sociale udvikling’, der omfatter den frie leg – samt for barnets kognitive udvikling, der bl.a. omfatter temaet Kommunikation og sprog Når vi siger, at temaet ‘Krop, bevægelse og sanser’ spiller sammen med samtlige temaer, fordi sanselig og kropslig læring er fundamental for al anden læring, sa vil vi også gerne pege specifikt pa: Læringskapaciteten er store, når man bevæger sig. Hukommelsen er bedre, fordi flere sanser er aktive. Jo flere sanser, der bringes i spil, desto dybere er indtrykket og dermed hukommelsen af situationen. Motorikkens udvikling har betydning for sprogets udvikling og fremtidig indlæring. Born, der ikke har kravlet, kan fx få nogle motoriske og kognitive udfordringer senere. I Børneøen Bonsai spiller temaet om ‹Krop, bevægelse og sanser desuden sarskilt sammen med temaet om ‘Natur, udeliv og science’, da vi er en skovbørnehave og Steinerinstitution. Som det fremgår, så er vi af den grundlæggende opfattelse, at børns krop, bevægelse og sanser bedst stimuleres gennem et aktivt udeliv. Vi tager timed natures sanselige materialer med os indenfor, og vi er meget bevidste om at tilbyde børnene æstetiske omgivelser med gode sanseoplevelser, jævnfør temaet og Kultur, æstetik og fallesskab. Alle aktiviteterne med børnene indeholder et kropsligt og sanseligt element, og vi er meget bevidste om, hvordan det kan bidrage til barnets læring og udvikling. Også på den made har temaet et samspil med alle de øvrige temaer.
I hvilke situationer er det tydeligt, at vi styrker udviklingen af barnets krop, sanser og bevægelse – nogle gode eksempler
Træklatring er en af de primære beskæftigelser for børnene, når vi er i skoven – børnene får selv lov at bruge deres krop, og vi hjælper dem ikke op. De klatrer kun så langt op, som de selv kan mestre, og de tager hurtigt erfaring til sig. Træklatringen lærer dem at mærke deres egne grænser, det styrker muskulaturen, deres 3D-fornemmelse og styrker både selvtillid og selvværd.
Vi går ofte tur i skoven, også gerne længere distancer. Det er så sundt for børnene at bruge benene og bevæge sig fra sted til sted i naturen. Når man går, falder sindet og tankerne til ro, følelserne lægger sig til rette, kroppen bliver tilfreds. Terrænet er alsidigt, der er bakker og blødt sand, grus og svampet skovbund, og kroppen lærer at indrette sig efter forholdene i naturen.
Sanserne aktiveres hver eneste dag. Vi plukker bær i sensommeren og smovser, til maverne er fulde og mundene røde. Vi plukker blomster og laver fodbad eller parfume af kronbladene. Vi lægger os i det knitrende sprøde efterårsløv og nyder de smukke farver. Vi filter med sæbevand og mærker, hvordan det bløde, tykke sæbevand føles mellem fingrene, og hvordan ulden bliver til et smukt stykke filt, når vi masserer og former det med fingrene. Vi plukker hybenroseblade og putter dem i pandekagedejen, som vi bager på bålet. Farver, dufte og sensoriske oplevelser fylder dagene.
I den daglige sangleg sørger vi for at få strukket kroppen godt igennem og få gang i blodomløbet. Vi lærer at bevæge os i takt til sangen og i overensstemmelse med indholdet. Børnene får koblet ordenes betydning sammen med kroppens bevægelse. Fx former vi en sol med armene, hvis
vi synger om solen, krydser hænderne over hovedet og “vinker” med fingrene for at vise en blinkende stjerne osv.
Børnene har brug for gode bevægelsesmuligheder i et alsidigt miljø, hvor de kan
øve grovmotorikken i den fysiske udfoldelse, og hvor de kan træne balancemestring og højdefornemmelse. De klatrer på stubbe og kravler på stammer, træner at holde balancen og finde det rette tyngdepunkt og styrker kroppens kernemuskulatur. De opøver herved fornemmelse for kroppens formåen – og begrænsninger.
Børnene øver håndens finmotorik hver dag, når vi laver kreative og håndværksmæssige aktiviteter. Finmotorikken styrkes, når vi snitter med dolk, når vi tegner på træstykker, skræller gulerødder, og når de store børn fletter snore og syr tasker.
Natur, udeliv og science
I børneøen Bonsai er alle børn ude hver dag og gøre sig erfaringer med udeliv og naturen, og naturen og dens fænomener er integreret i vores fælles aktiviteter både udendørs og inde på stuerne. Et udeliv giver børnene mangfoldige og ægte sanseoplevelser samt plads til at boltre sig, og det er altafgørende for børn at lære gennem sansning og bevægelse. Årstidernes skiften og særegne kvaliteter er desuden vigtigt for Steinerpædagogikken, og så er det jo oplagt at være ude i naturen, hvor det tydeligt træder frem, hvad hver enkelt årstid har at byde på. Vi lærer at holde af det hele og få det bedste ud af det, uanset hvordan vejret arter sig. Vejret “er der bare”, og så indretter vi os efter det.
Vi ser hver dag, at naturen helt naturligt stimulerer børns nysgerrighed, lyst til at udforske og evne til at forbinde sig ‘med noget større’. Men det er vigtigt, at vi som voksne understøtter udviklingen af barnets naturlige nysgerrighed og er engagerede voksne — også når det regner eller er koldt. Et aktivt udendørsliv for børn kræver engagerede voksne, som kan forbinde sig med naturen, har kendskab til dens muligheder og potentialer og ikke er bange for at gå modigt til værks. Det voksne forbillede må i sine tanker og handlinger udstråle en livskraft, som kan inspirere børnene omkring sig til at finde løsninger, være nysgerrig, pleje og passe på naturen.
Naturen er et genialt læringsrum. Der er mindre støj, færre afbrydelser og bedre plads, og alt det er med til at gøre det nemmere at slappe af, hvilket er et optimalt udgangspunkt for læring. Naturen er derfor også et godt rum for de små vigtige samtaler med børnene om det, de oplever. Mens man sidder ved bålet eller går ved siden af en voksen, kan den slags samtaler nemt opstå ganske naturligt. Gennem et aktivt udeliv sanser børnene desuden på deres egen krop (årsags) sammenhænge om småt/stort, tyngdekraft, temperatur- og vejrskift, overfladestrukturer og elementernes egenskaber — og erfarer, hvordan naturens mange fænomener indbyrdes hænger sammen. Børn har en naturlig undren over naturens fænomener og sammenhænge, som vi voksne aktivt kan understøtte. Vi kan sammen med børnene undersøge og eksperimentere med naturens fænomener, elementer og årsagssammenhænge. Den voksne må her vise inderlighed og nysgerrighed og følge barnets spor, være nysgerrig på, hvad barnet gerne vil. Tålmodighed er vigtigt i situationen; man må ikke skynde sig, den voksne skal ‘skrue ned’ for tempoet og bare se, hvad der sker – uden tanke på, at der skal opnås et resultat.
I Børneøen Bonsai er vi tæt forbundet med naturen. Vores pædagogiske læringsmiljø understøtter, at børnene gør sig mange forskellige erfaringer med natur og udeliv, da vi har integreret naturen, dens elementer og fænomener i vores daglige aktiviteter. Børnene er ude hver dag og lege, bruge deres fantasi, udforske og lære. Vi har årstidsfester og forberedelse heraf, som manifesterer og formidler naturens årstider og sæsoner. Vi afspejler og integrerer naturens årstider og sæsoner i vores daglige fællesaktiviteter både udenfor og indenfor på stuerne: Vi synger, laver rim og remser, fortæller eventyr og laver kreative aktiviteter samt spiser mad, som afspejler årstiden. Indenfor på stuerne pynter vi op med elementer fra den aktuelle årstid.
Natur, udelive og science i sammenspil med andre temaer
Som allerede omtalt er der i Børneøen Bonsai et tat samspil mellem dette tema, ‘Natur, udeliv og science’, og temaet ‘Krop, sanser og bevægelse”. Da vi er en skovbørnehave og Steinerinstitution, er der faktisk et stærkt samspil mellem nærværende tema og samtlige andre temaer – idet vi forsøger at integrere naturen, dens årstider og elementer, i vores miljø og samtlige vores aktiviteter bade udendørs og indendørs, se fx temaet ‘ Kultur, æstetik og fællesskab’. Naturen som miljø er med andre ord grundlæggende for vores pædagogik. I forhold til temaerne ‘Alsidig personlig udvikling’ og Social udvikling’ er vores opfattelse, at barnets forbundethed med naturen giver barnet unikke muligheder for at udvikle sin evne til at hvile i sig selv og lande i sig selv. I naturen er der også masser af plads og ro til bade at lege alene og til den indbyrdes leg, hvor børnene kan udforske sig selv og hinanden med de uanede muligheder for fantasien og altid foranderlige udfordringer, nature stiller til rådighed. At have adgang til naturen på daglig basis giver børn en enestående robusthed i flere henseender; fysisk, fordi kroppen konstant bliver udfordret til at blive brugt, udviklet og styrket, men også mentalt og socialt, fordi man skal overkomme forhindringer, finde losninger selv og sammen med andre børn. De muligheder for kognitiv udvikling og forståelse, som naturen og science giver, er selvfølgelig også en fordel for barnets udvikling af ‘Kommunikation og sprog’ – ligesom de ganske naturlige muligheder for tilstedeværende små samtaler med den voksne, der let opstår i naturen om, hvordan tingene hænger sammen. I naturen er der ro og plads til at fordybe sig, og undersøgelser viser, at born, der går i skovbørnehave, har bedre koncentrationsevne end børn, der går i en almindelig børnehave.
I hvilke situationer er det tydeligt, at vi styrker, at barnet gør sig erfaringer med natur, udeliv og science – nogle gode eksempler
Når årstiderne og vejret skifter til råt: Vi er ude i al slags vejr og får det bedste ud af det. Børnene bliver fortrolige med naturen, jorden og snavset og lærer, at det ikke er farligt. De bliver robuste af at være ude i al slags vejr, og selv en trillebør fyldt med visne blade kan forvandle sig til en hyggelig mulighed for en køretur med en god ven. Vand i skoven bliver til mudder, og så har vi pludselig et helt nyt materiale at lege med. Vandpytterne drager og indbyder til leg. Årstidens nye produkter kan også inspirere til kreativ udfoldelse – en gruppe børn har sammen med en voksen samlet de gyldne efterårsblade, sat dem fast på en pind og givet dem en garnsløjfe på, og så har man pludselig figurer til et eventyr.
Scienceprojekt: Fra foreningen ”De grønne spirer” har vi modtaget et gør-det-selv-kit bestående af svampesporer, som vi har dyrket i en yoghurtspand. Børnene har været med i hele processen fra spore til svamp, og det var fantastisk at kunne vise børnene de fuldvoksne svampe, som vi efterfølgende kunne skære ud, stege over bålet og indtage til et lille mellemmåltid.
Sneglevæddeløb: På en fugtig dag i skoven myldrede det frem med snegle, og en voksen foreslår, at vi kan lave sneglevæddeløb. Straks var børnene i gang med at indsamle snegle og lave fin bane, som sneglene kunne kravle på. Børnene navngav sneglene – gerne efter søskende derhjemme – og heppede på hver deres snegl.
Vi dyrker og høster grøntsager i haven. Jord-til-bord-oplevelser giver børnene en lille indsigt i de forvandlingsprocesser, meget af vores mad gennemgår. De er med til at så i urtehaven i det tidlige forår, de hjælper med at vande planterne, og så venter vi på, at vi kan høste grøntsagerne i september og måske lave en dejlig salat eller suppe med de råvarer, som vi selv har fremdyrket og næret omsorg for. Billederne viser en dejlig dag i haven, hvor børn og voksne i ivrigt fællesskab gravede kartofler op i urtehaven og lavede en dejlig kartoffelsalat, som vi spiste til frokost.
Af og til finder vi døde dyr i skoven. Børnene er meget optagede af at tale om, hvad der mon er dødens årsag, og de nærer stor omsorg for det døde dyr og er ivrige for at kunne sende dyret godt afsted ved en værdig begravelse. Vi finder et egnet sted i skoven, hvor børn og voksne hjælper hinanden med at grave et hul, vi lægger blade og blomster ned i graven og synger en farvelsang for dyret. Måske laver vi som afslutning et lille skilt, hvoraf det fremgår, at “her ligger isfuglen begravet”. De store børn er optagede af at vide, hvad der sker, når man dør, og måske kommer vi så til at tale om forrådnelse og formuldelsesprocesser.
Processen fra frisk til tørret blomst er et dejligt, fælles projekt. Vi plukker blomster og lægger dem i blomsterpresse og taler om blomsternes navne og særlige kendetegn.
Vi går på opdagelse i naturen og fordyber os i det, vi møder på vores vej. Naturen omkring os er meget alsidig og rummer utroligt stor variation, hvis man giver sig tid til at kigge ordentligt efter. Vi plukker af brombærbuskene, vi følger haletudsernes udvikling til frøer ved søen, vi leger med tang ved stranden. Børnene lærer mange elementer i naturen at kende.
Børnene elsker at samle insekter og lave små, hyggelige hjem til dem. Det giver os lejlighed til at lære insekternes navne, hvordan de lever, hvad de spiser, og hvor de mon sover om natten. Vi har lavet insekthotel og taler med børnene om, at vi skal passe godt på insekterne og deres vigtighed for økosystemerne. Vi taler ikke klimakrise med børnene, da de i den aldersgruppe stadig skal føle, at verden er god, men vi lærer dem at passe godt på skoven, dens træer og dens beboere – både dyrene, insekterne og blomsterne. Vi samler skrald sammen og lærer børnene om, hvad
der ikke hører til i naturen, hvis nogen har efterladt affald. Vi forsøger at lære dem empati for omgivelser og natur og skal selvfølgelig selv være gode forbilleder i den henseende.
Kommunikation og sprog
I Børneøen Bonsai udvikler vi børnenes kommunikation og sprog som en naturlig forlængelse af den udveksling, der sker mellem os voksne og børnene og børnene imellem, i løbet af dagens aktiviteter — og det kræver nærvær, øjenkontakt og fælles opmærksomhed.
Kommunikation og sprog er mere end det sprog vi taler; det er alt det, vi gør og udveksler med hinanden. Kommunikation er også den mimik, de fagter og gebærder, vi som efterlignelsesværdige voksne laver i bestemte situationer. Den øjenkontakt og de kærlige, anerkendende blikke, vi voksne sender børnene. Den opmærksomhed, vi giver i situationen. Tilknytning og nærvær er en grundsten for kommunikation med barnet.
Vi voksne skal i kommunikationen med hinanden og barnet være gode forbilleder, der skaber en god social omgangstone og form. Vi skal desuden i de små og vigtige samtaler med barnet engagere os i det, barnet i situationen er optaget af; lytte, være opmærksomme og give barnet
tid. Vi understøtter barnet sprogligt med at forstå og bearbejde, sætte ord på, benævne, gentage, stille spørgsmål, som vi har tålmodighed til at vente på, at barnet svarer på osv. (se stilladseringsmetoden). Barnet lærer i de små samtaler bl.a. at anvende sprog om de handlinger, vi udfører, om vores oplevelser, følelser, tanker og idéer. Barnets sproglige læring og udvikling finder her sted i samspillet mellem det voksne forbilledes nærvær, sprogstrukturen (det formelle sprog) og så sprogfunktioner eller situationer i vores fælles dagligdag — som fx sociale relationer eller aktiviteter og undren over naturfænomener.
Potentielle sprogfunktioner eller situationer i menneskelivet er mangfoldige og omfatter bl.a.: sociale relationer, at give udtryk for følelser, refleksion/undren/tænkning, medskabelse af leg, organisering, planlægning og forhandling, fantasi og mentalisering samt abstrakt tænkning.
I vores dagligdag og aktiviteter er naturligt integreret mange af disse forskellige sprogsituationer. Når børnene i den frie leg leger forestillings- og rollelege, så er det særligt potente bidrag til barnets kognitive og sproglige udvikling. Forestillingslege (at lade som om) er symbolske lege og skaber grundlaget for abstrakt tænkning. Sproget og abstrakt tænkning indbefatter brugen af symboler, og det kan barnet øve sig på i disse lege. I de medskabende forestillings- og rollelege forhandler, organiserer og planlægger børnene således legen og deres indbyrdes roller. Børnenes rollelege kan bl.a. være inspireret af vores fælles aktiviteter og lege som årstidsfester, sanglege og eventyr, hvor brugen af forestillinger og symboler også spiller en afgørende rolle i fortællingen – og hvor vi samtidig aktivt inddrager børnene i fortællingen. Jo ældre barnet er, jo mere eksplicit, fx når vi i børnehaven sætter flere ord på og forklarer flere sammenhænge om årstidsfesterne, jo ældre barnet er. Vi laver også fælles kreative aktiviteter som at snitte, male, tegne, bage osv., som samtidig er sprogsituationer, der omfatter fantasi og mentalisering. Alle de her nævnte aktiviteter er samtidig potentielle sprogsituationer, der omfatter fantasi og mentalisering.
Barnets fantasi og naturlige nysgerrighed stimuleres, når barnet kan finde en naturlig og sanselig glæde ved en aktivitet. Det tilstræber vi naturligvis i alle vores aktiviteter. Men i forhold til den sproglige læring og udvikling, så er det vigtigt, at aktiviteter som sanglege, eventyr og rim og remser vækker børnenes naturlige glæde ved sprogets klang og rytme. Vi opfatter bl.a. derfor disse daglige aktiviteter som meget vigtige redskaber til at stimulere barnets tidlige sprogudvikling.
Kommunikation og sprog i sammenspil med andre temaer
Barnets kognitive udvikling, kommunikative og sproglige kompetencer, forudsætter flere andre trin i barnets udvikling: Vi voksnes nærvær og tilknytning til barnet, som omhandlet i’Alsidige personlige udvikling’ – samt barnets fundamentale læring gennem sin krop og sanser og efterligning, se ‘Krop, sanser og bevægelse’. Der er derfor et stærkt samspil med disse temaer, som forudsætninger for barnets udvikling af kommunikative og sproglige kompetencer. Omvendt er vi mest opmærksomme på at stimulere og inddrage barnets krop og sanser i de sprogligt udviklende aktiviteter som sanglegen eller i de små samtaler med barnet – ligesom vi er opmærksomme på, at barnets sproglige udvikling forudsætter den voksnes nærvær i konkretesprogsituationer. I relation til temaerne ‘Krop, sanser og bevægelse’ og ‘Natur, udeliv og science’ (som i Børneøen Bonsai er to tæt sammenknyttede temaer), så er det også vigtigt at understrege, at: Mange centre i hjernen stimuleres af kropslig bevægelse i naturen, også vores sprogcenter. I naturen bevæger barnet sig på ujævnt underlag og har mange muligheder for varieret bevægelse, og det støtter barnet i sprogudviklingen. Der er en tæt forbindelse mellem sprog og motorik, hvor sproglig mening bygger pa sansemotorisk stimulering. Ordene lagres både sprogligt og betydningsmæssigt, og derfor hænger sprogudviklingen sammen med barnets motoriske, følelsesmæssige, sociale og psykologiske udvikling. Derudover stimuleres barnets kognitive udvikling generelt af aktiviteter under temaet ‘Natur, udeliv og science’, se dette. Endelig er der et tæt samspil med samtlige andre temaer og de mange aktiviteter i Børneøen Bonsais dagligdag, fordi deltagelsen i og oplevelsen af sprogsituationer (som beskrevet ovenfor i nerverende tema) er meget væsentlig for barnets udvikling af sprog. Sprogsituationer findes i mange af vores aktiviteter og fallesskaber på tværs af samtlige temaer, se fx ‘Social udvikling og ‘Kultur, æstetik og fallesskab’.
I hvilke situationer er det tydeligt, at vi styrker barnets kommunikation og sprog – nogle gode eksempler
Eventyrstunden er et oplagt læringsrum for sprogudvikling. Fortælling og eventyr virker stimulerende og vækker børnenes glæden ved sprogets klang og rytme, og det styrker barnets nysgerrighed, fantasi og begrebsforståelse. Eventyrene introducerer mange begreber og indeholder ofte mange gentagelser, så barnet hører ordet mange gange og i forskellige sammenhænge. Fordi vi bruger borddukker til eventyrfortællingen, får barnet også koblet billede til ord, og det kan fremme sprogforståelsen.
Rim og remser: I overgangssituationer, hvor vi skal sidde og vente lidt, hiver vi ofte rim og remser op af hatten. Rim og remser er velegnede til sprogstimulering, og sprog og bevægelse hænger intimt sammen. Fingrenes bevægelighed virker ind på talecentret i hjernen, og fordi rim og remser lyder sjovt og fjollet vækkes børnenes interesse. Så bliver det sjovt at lege med fjollede ord, der krøller i munden, og lyde, som det føles sjovt at sige. Hvis vi kan grine lidt samtidig, er det altid godt.
Sang: Koblingen af ord og melodi er en god måde for børnene at få udviklet deres sprog.
Sætte ord på handling: Når vi gør noget, sætter vi ofte ord på handlingen – især for de små børn i vuggestuen, som skal lære mange begreber og ord at kende, men det er også meget aktuelt i børnehaven, hvor børnenes ordforråd også hele tiden udvides med nye ord. Det bliver mere håndgribeligt for børnene at lære nye ord, når de sættes i sammenhæng med en konkret handling. Hvis fx den voksne hælder vand i koppen under spisesituationen, siger den voksne: ”Nu hælder jeg vand i din kop”, mens handlingen udføres. Eller i puslesituationen fortæller man, hvad man gør – ”nu skifter jeg din ble”. Når vi laver kreative aktiviteter sammen med børnene; fx at væve, flette eller blande dej til et brød, sætter vi ord på vores handlinger, så barnet lærer at forbinde ord med handling. Det sidste billede illusterer et barn, som med hjælp fra en voksen fletter en snor vha. En papskive. Der skal tælles og ”springes over”, og det kræver grundig og tålmodig instruktion fra den voksne, og der bliver lejlighed til at lære nye ord. Herved opnår barnet større forståelse for, hvad der sker, og udvikler sit ordforråd, fordi der til hver aktivitet knytter sig særlige ord.
Sproget i spisefællesskabet: Når vi sidder og spiser frokost og har haft madro i ca. 10 minutter, åbner vi op for en god samtale, hvor alle børn får mulighed for at række hånden op og fortælle, hvad de har på hjerte. Det øver dem i at sprogliggøre deres tanker og idéer over for fællesskabet. Det kan også være, at vi voksne tager initiativ til at vi skal snakke lidt om maden; hvad er der mon i suppen i dag? Så kommer børnene med alskens gode forslag til, hvilke grøntsager, der mon er i.
Kultur, æstetik og fællesskab
Begrebet kultur er helt fundamentalt for pædagogikken i vores hverdag i Børneøen Bonsai – det være sig i social omgangstone og -form, daglige aktiviteter og årstidsfester.
Det lille barn lærer først og fremmest om den verden, det lever i, igennem efterligning. Vi som pædagoger skal derfor formidle kulturen i vores institution. Vi ser det som vores opgave igennem dagen at formidle de forskellige kulturer omkring barnet på en enkel og gennemskuelig måde. En altdominerende kultur hos os er desuden ”børnekultur”, hvori børns ligeværdighed, fantasi, kreativitet, kontakt og forståelse med naturen får lov at udvikle sig. Det handler om fundamentet for en senere rummelighed og forståelse for forskellige kulturer, normer og værdier. Hvis børn får lov at folde sig ud og finde sig selv i en tryg og inspirerende ramme med gode forbilleder, så vil dette skabe grobund for et tolerant, venligt og åbensindet menneske. Steinerpædagogikken arbejder ud fra de kulturelle impulser i samtiden, de værdier, som samfundet er bygget på, og hvad det kræver at kunne indgå i et fællesskab, hvor vi hver især bidrager.
Vores daglige kultur, æstetik og fællesskab omfatter bl.a. aktiviteter som sangleg, eventyr og måltider, der alle er eksempler på kulturbærende aktiviteter, vi er fælles om, og vi er meget bevidste om, hvordan de både er med til at styrke fællesskabet og bidrager til muligheden for børnenes kulturelle læring og dannelse. På de forskellige ugedage har vi skiftende kreative aktiviteter som maling, bagning osv. Vi stiller desuden masser af forskellige redskaber til rådighed, som børnene kan være kreative med under den frie leg, fx snitteknive, garn, syredskaber, tegne-/maleredskaber osv.
På de ugentlige turdage møder vi forskellige kulturer i lokalmiljøet. Til de 11 årstidsfester fester vi sammen, og børnene lærer om kontinuiteten mellem fortid og nutid, overlevering af traditioner og værdisæt på tværs af generationer. De forberedende aktiviteter foregår dagligt, og vi skaber en særlig stemning, hvor børnene inddrages. Det er den forestående årstidsfest, der afgør, hvilke kreative aktiviteter, eventyr og sanglege, dagen fyldes med.
Hele vores æstetiske og fysiske indretning er gennemsyret af, at vi ønsker at omgive og stimulere børnene med skønhed, ægte materialer og gode sanseoplevelser, som nærer sjælelivet. Vi læner os op ad Rudolf Steiners tanker om æstetik og sanselære og betydningen af dette for barnets udvikling. Til årsfesterne pynter vi særligt op med naturens materialer.
Kultur, æstetik og fællesskab i sammenspil med andre temaer
Temaet ‘Kultur, æstetik og fællesskab’ har et tæt samspil med temaet ‘Social udvikling’ – og de forskellige sociale fællesskaber, som er så vigtige for barnets sociale læring og udvikling og dets sociale, kulturelle og moralske dannelse. Mange af de aktiviteter og elementer, som indgår i Børneøen Bonsais udvikling af kultur, æstetik og fallesskab, har desuden et tæt samspil med udvikling af barnets ‘Kommunikation og sprog”‘, fx i sangleg og eventyr. Naturen og dens årstider er (jævnfør ovenfor og temaet ‘Natur, udeliv, og science)” bestemmende for og integreret i mange af vores kulturelle og falles aktiviteter som sanglege, eventyr og årstidsfester – samt den frie leg. Det samme gælder for ‘Krop, sanser og bevægelse da vi er meget opmærksomme på den bevægelse og motorik, som også er en del af de kulturelle aktiviteter, når vi snitter, bager eller under sanglegen. Vi går desuden meget højt op i æstetikken i vores omgivelser, og at alting – også legetøjet – skal vare gode æstetiske sanseoplevelser for børnene.
I hvilke situationer er det tydeligt, at børnene gør sig erfaringer med kultur, æstetik og fællesskab – nogle gode eksempler
Årstidsfester: Der er hele tiden en ny årstidsfest at arbejde henimod – når den ene fest slutter, begynder vi stille og roligt at arbejde os hen imod den næste. Hver fest har sin egen historie
og kulturelle fortælling, som vi indvier børnene i, så der trækkes tråde fra fortid til nutid. Der er meget fællesskab i at forberede en fest sammen. Vi laver aktiviteterne i fællesskab, og alle bidrager til, at stemningen kan udfolde sig. Årstidsfesterne har utroligt meget med traditioner at gøre. De store børn husker festen fra sidste år og glæder sig til at gentage de dertilhørende “ritualer”.
Orden og æstetik: Vi tror på, at smukke, trygge og rolige omgivelser påvirker barnets sindsstemning positivt – rod, kunstigt lys og kraftige farver afføder stress og uro. Vi rydder op hver dag, og alt har sin plads, så det er nemt for alle, også børnene, at rydde op efter endt leg. Vi omgiver os med smukke naturmaterialer, rolige farver og kvalitetsredskaber. Vi slapper mere af, når vi omgiver os med orden og nøje udvalgte ting i vores indretning. Vi gør os umage med indretningen, så børnene kan mærke, at vi passer på vores omgivelser og værdsætter skønheden. Friske blomster og planter fra naturen bringes indenfor, så vi kan sanse årstiden, selv når vi er inde. Særligt til årstidsfesterne pynter vi bordet til en festlig frokost.
Det daglige måltid er også en situation, hvor vi mærker kraften af fællesskabet. Vi sidder samlet om bordet, vi opretholder højtideligheden ved at synge madsang og tænde et lys, og alle spiser det samme. Det betyder, at vi kan dele den oplevelse, det fælles måltid er – i stedet for at sidde med hver vores madpakke. På den måde forener maden snarere end at adskille. Vi sørger for, at der er hyggeligt ved bordet, vi tænder et lys og skaber god stemning. Vi taler om indholdet i maden og årstidens afgrøder.
I de daglige eller årstidsbestemte fælles aktiviteter træder fællesskabet også tydeligt frem. Alle maler med de samme farver og bager med den samme dej, men udtrykket bliver forskelligt og afspejler individets særkende. Individet træder frem i fællesskabet, selvom udgangspunktet er ens. Det oplever vi også, når vi sammen sidder og tegner eller snitter i træ. Det individuelle udtryk rummes i den fælles proces. Det beriger fællesskabet, at der er plads til diversitet, og der er ingen forkerte løsninger – børnenes resultat skal ikke måles og vejes eller være ”korrekt”. Selvom æstetik er et vigtigt parameter i vores pædagogik, må der ikke trækkes æstetiske forventninger ned over de ting, børnene skaber eller producerer. Det vigtigste er, at børnene hygger sig, udfolder sin fantasi og får en dejlig sanseoplevelse, når vi laver en kreativ aktivitet. Der må ikke være nogen krav om, at resultatet skal være ”pænt” i de voksnes øjne, eller at barnets produkt skal leve op til en bestemt æstetisk standard.
← Gå tilbage til forrige kapitel
Gå til næste kapitel →
Social udvikling
Vi ser hver dag i Børneøen Bonsai, at det sociale er meget naturligt for børnene, men helt centralt for den sociale udvikling er samtidig den voksnes adfærd. Den voksne er altafgørende som forbillede for samværsformen mellem mennesker. Barnet ser og oplever alt, hvad vi gør, selv når vi udsender de mest subtile signaler. Den voksne fungerer som rollemodel både i forhold til adfærd, følelsesliv og måden, man bevæger sig på.
Det er altafgørende for børnenes sociale udvikling, at vi som pædagoger er meget bevidste om vores indflydelse på børnenes læringsmiljø, da barnet lærer via efterligning. I vores pædagogik er børnene som udgangspunkt en gruppe og er derfor helt naturligt sociale. Men vi kan som voksne bringe børnene ind i en uhensigtsmæssig udvikling ved at dyrke børnenes ego for meget, fx ved at gå ind i det individuelle, have fokus på nogens tøj, påpege særlige egenskaber hos et barn osv. Vi skal undgå at overføre vores egen individualisme til børnene. Børn er i deres oprindelse meget sociale væsener, men vores kultur i dag er så individualistisk og konkurrencepræget (fokus på hvem der vinder, hvem der bliver stemt hjem o.l.), at vi skal værne ekstra meget om fællesskabet og vores sociale opdragelse og dannelse.
Vi er derfor meget opmærksomme på, hvordan vi voksne omgås i gruppen – og hvordan vi taler til hinanden, hvordan vores kropssprog er osv. Vi viser, hvordan vi er sociale væsener gennem den omsorg og empati, som vi viser fra voksen til barn. Vi sætter også rammer og regler for vores kultur og fællesskaber, som vi alle skal navigere indenfor. Jo mindre børnene er, des mere implicit og indirekte. Jo større de er, jo mere robuste er de og kan rumme, at vi er mere direkte. Vi voksnes opgave er desuden at sikre, at alle børn er en del af fællesskabet og at være opmærksomme på, at det er muligt at deltage i fællesskabet på forskellige måder. Vi er meget opmærksomme på at arbejde med forskellighed som ressource: At skabe nye konstellationer i såvel de små grupper som i den store gruppe.