Øvrige emner i relation til det pædagogiske grundlag

Børn i udsatte positioner

Hvad vil det sige at være i en udsat position?

Mange faktorer kan have betydning for, at et barn i en kortere eller længere periode bringes ud af balance. Det kan være sygdom eller dødsfald i familien, skilsmisse, særlig sårbarhed, forældre der rejser meget, at barnet bliver passet meget af andre, traumer, flytning, at barnet får søskende, krise mellem forældre, psykiske lidelser i familien, diagnose hos barnet, dysfunktionelle familier, alkoholisme/misbrug, hvis forældrene ikke magter forældreansvaret, omsorgssvigt, ressourcesvaghed osv. Et barn med et fysisk eller psykisk handicap eller funktionsnedsættelser er også i en udsat position i en børnegruppe.

Hvad kan vi tilbyde børn i udsatte positioner?

Situationen kræver dyb forståelse og respekt. Det kan tage lang tid at nå ind til kernen. En lille ting kan have stor betydning for barnet. En forudsætning for at få øje på og støtte det udsatte barn er, at pædagogen hver dag ser og forholder sig individuelt til hvert barn. Om morgenen fornemmer pædagogen barnets tilstand og skal bruge den fornemmelse til at støtte barnet videre i dagens løb. Gennem de daglige aktiviteter kan pædagogerne iagttage, hvornår og hvordan det enkelte barn er udfordret og tilgodese barnets behov ved at tilpasse dagens aktiviteter.

Vi mener, at alle børn profiterer af nærvær, ro, rytme og genkendelighed, men hvad angår børn med særlige behov eller udsathed, er vi ekstra opmærksomme på, om disse behov bliver opfyldt, og om der er brug for, at flere områder i dagens program i højere grad tilpasses barnet. Vi tilgodeser så vidt muligt barnets behov for eventuelt at komme lidt tidligere ud eller ind end resten af gruppen. Barnet kan have brug for ekstra opmærksomhed i overgangssituationer for at undgå kaos eller utryghed. Det kræver, at vi voksne kan være et skridt foran for at skærme barnet.

Det kan også være aktuelt at give barnet lov til at sidde længere og spise, og måske har barnet behov for at sidde ved siden af en voksen under måltidet — eller gå med en voksen i køkkenet eller lægge vasketøj sammen, så der skabes en nærværende stund mellem barn og voksen. Det kan også være, at det udsatte barn har brug for hjælp til at blive en del af legen. Eller at det urolige barn skal inviteres med til at lave noget fysisk krævende, fx havearbejde, brændestabling eller lignende. Barnet kan have brug for endnu mere voksennærvær eller voksenstyring end andre børn – måske lidt kropskontakt, en omsorgsfuld hånd på ryggen osv.

Vi skal arbejde hårdt for at nå ind til barnet, omhylle det og give det kærlighed og omsorg. Her er det afgørende at skrue op for tilknytningen. Det kan være vigtigt at pleje tilknytningen mellem det udsatte barn og en voksen, som det særligt holder af. Det skaber grundlag for, at barnet senere kan åbne sig mod flere relationer.

Forældrekontakten skal være hyppig. Det er afgørende, at forældrene har tillid til, at vi ved, hvad vi gør. Derfor søger vi at inddrage forældrene løbende og lytte til deres erfaringer med barnets udfordringer. Måske skal der blot ændres nogle små ting i barnets omgivelser for at støtte det bedre. Vi skal sørge for, at vores og forældrenes mål med dette arbejde stemmer overens.

Iagttagelser, vedvarende problematikker og samarbejde med forældre og fagprofessionelle
Vi er trænet i at observere børnene og gøre os detaljerede iagttagelser af deres sociale trivsel og deres fysiske og mentale udvikling. På personalemøderne laver vi fokuserede, fælles iagttagelsesøvelser for at opøve evnen til nøgternt at beskrive barnets tilstand, og derfor er vi gode til at være opmærksomme på forandringer i barnets adfærd.

Vi skal iagttage objektivt og tage fat om nælden i tide – ikke gå for længe uden at gøre noget. Dog skal vi også være opmærksomme på ikke at handle overilet; nogle børn udvikler sig i deres eget tempo og skal også have lov til det. Det kan være en svær balancegang. Vi indleder tidligt dialog med kolleger og ledelse, så vi i fællesskab kan tage stilling til, hvordan og hvornår vi skal handle på bekymringen.

Hvis vi observerer en forandring, hvor der er tale om mere vedvarende problematikker, inviterer vi forældrene til en samtale om barnets udvikling. I anden instans kan det (med forældrenes samtykke) blive nødvendigt at hidkalde PPR (pædagogisk-psykologisk rådgivning) til yderligere udredning eller rådgivning — fagprofessionelle som psykologer, sprogkonsulenter, sansemotoriske terapeuter o.a. — til forældre og pædagoger om, hvordan vi bedst hjælper barnet med dets udfordringer.

På personalemøder eller stuemøder vil vi desuden lave dybdegående iagttagelser af barnet for at nå frem til et fælles billede af barnets ressourcer og udfordringer. Vi bestræber os på at se bag om barnet, så vi kan hjælpe og støtte det i dets udvikling og altså ikke blot vurdere på overfladen eller på baggrund af barnets umiddelbare adfærd. Vi ved, at det er vigtigt at komme bag om facaden; at undersøge, hvad der ligger til grund for en given adfærd. Det er forudsætningen for at kunne lægge en handleplan for, hvordan vi bedst støtter barnet i dets udvikling.

Sammenhæng til børnehaveklassen

Vurdering af et barns skoleparathed

Allerede i efteråret før skolestart sommeren efter, begynder vi i personalegruppen at tale om, hvorvidt alle børnene i den kommende skoleårgang vil være klar til skolestart året efter. Vi afholder forældrekonsultationer med de kommende skolestarteres forældre i efteråret for at høre, hvordan forældrenes syn på barnets skoleparathed er.

Hvis både forældre og personale hen over vinteren vurderer, at barnet vil være klar til skolestart, skal barnet være med i vores skolegruppeforløb, som typisk starter omkring påske og varer indtil sommerferien. Personalet anvender i vurderingen skoleparathedspyramiden (se boks næste side).

Vores skolegruppeforløb

Skolegruppen er et forløb, der iværksættes for de børn, som skal starte i skole den pågældende sommer. Her får de muligheden for at nyde godt af den status, der er forbundet med at være ”de største” børn i børnehaven, og det vil bl.a. sige muligheden for at komme på heldagsudflugter og bevæge sig længere væk fra huset end grupperne sædvanligvis gør samt at få større udfordringer i dagens aktiviteter. Forløbet afsluttes med et teaterprojekt og en højtidelig sommerfest.

Forløbet er også så småt en forberedelse til det skoleliv, der venter lige om hjørnet. Der finder ikke egentlig intellektuel indlæring sted, men fordi børnene er så store og snart skal indgå i en sammenhæng, hvor der stilles andre krav til dem, kan vi begynde at forberede dem lidt på det, de vil møde i skolen. Det kunne være at opøve evnen til at lytte til hinanden, modtage en kollektiv besked fra en voksen, lære at udvise tålmodighed og vente på, at det bliver ens tur, sidde stille på sin stol og udføre de opgaver, som den voksne beder barnet om.

Der vil typisk være mellem 15 og 25 børn i en årgang. Alt efter mængden af børn tilknyttes et passende antal voksne til at varetage opgaven. Det kan være internt personale i huset, men det kan også være pædagoger, som ansættes særskilt til denne opgave. Hvis det er en projektansat pædagog, skal der tilknyttes en ”mentor” til forløbet, som kan overdrage viden og erfaring omkring konceptet.

I løbet af skolegruppeforløbet sker der utroligt mange ting med børnenes udvikling; de høster frugten af al den tryghed, de har bygget op igennem de sidste par år og tager som regel et kæmpe spring selvværdsmæssigt i disse forårsmåneder, hvor skoven springer ud. Vi ser, at børnene folder sig ud og bliver formet i de sidste måneder, fordi de får nye udfordringer og skal opleve nye ting.

I forbindelse med skolegruppeløbet er det vigtigt, at:

Vi skal have fokus på overgange – og overgangen fra børnehave til skole er vigtig. Vi skal hjælpe børnene med at gøre det til en god oplevelse.
En vigtig værdi er at lære om fællesskab og sociale kompetencer. Vi arbejder målrettet på, at børnene lærer de sidste vigtige sociale spilleregler inden skolestart, og at de sammen med deres jævnaldrende skolemodnes i trygge omgivelsen
Børnene skal bruge sig selv kropsligt vi har øvet det igennem mange år og skal nu bruge kræfterne på at gå længere ture. De skal mærke friheden og selvstændigheden ved at kunne bevæge sig rundt ved egen kraft.
Vi skal på spændende udflugter, Ex til Flakfortet, Dyrehaven, Frilandsmuseet, til teaterforestilling og andre naturture.
Vi laver kreative projekter, som udfordrer børnenes finmotorik, udholdenhed og koncentration. Børnene får lov til at give det tilbage, som de har oplevet de andre børn gøre i de foregående år
Hvert år viser vi generalprøven for hele børnehaven, og de næststørste børn er
meget bevidste om, at “næste gang er det min tur!” Det er næsten helt rituelt.

Hvordan arbejder personalet med vurdering af skoleklarhed — skoleparathedspyramiden

Et halvt års tid inden skolestart vil vi kigge på “skoleparathedspyramiden”: Hvor er det enkelte barn i sin udvikling ift. denne? (kilde: Helle Overballe Mogensen i Børns Hverdag, nr. 6, 2019). Skoleparathedspyramiden kan bruges til at vurdere, om barnet har en alderssvarende udvikling af de færdigheder, som man normalt forbinder med skoleparathed.

Skolemodenhed er mange ting. Ny viden viser, at det allervigtigste, når vi taler skoleparathed, er at barnets basale behov dækkes og motorik trænes – det er illustreret i skoleparathedspyramidens nederste to trin. Vi arbejder med denne basale modning af barnet igennem hele barnets børnehaveliv. Skolemodningen består også i at lære at forstå en kollektiv besked, at kunne indordne sig under de regelsæt, som fællesskabet sætter, at kunne vente tålmodigt på sin tur,
at give plads til at andre er i centrum, at være selvhjulpen osv. Ligesom det er et vigtigt aspekt i forhold til skolemodenhed at kunne tage tøj på og af, at kunne gå på toilettet og afslutte toiletbesøget selv, at kunne holde styr på sine ting og sin madpakke.

Følelsesmæssig og social modenhed er desuden noget af det mest afgørende, når vi skal vurdere, om et barn er skoleparat i en given årgang. Vi ved, at noget af det, børnene er allermest optagede af, inden de starter i skole og i selve skolestarten, er, om de får nye venner. Om de bliver en del af fællesskabet, og om de kan finde nogen at lege med i frikvarteret.

Derfor er det meget vigtigt, at vi arbejder meget med relationsdannelse i børnehaven, så børnene styrkes i deres sociale færdigheder, så det er lettere for dem at knytte relation til nye mennesker. Barnet skal være socialt selvhjulpent – dvs. kunne aflæse en leg, finde ud af at invitere sig selv ind i legen (og kunne rumme en afvisning), indtage forskellige roller i legen, tage initiativer og skabe venskaber og relationer. Frigørelse fra afhængighed af de voksne, af bestemte legekammerater, af bestemte lege og legetøj er andre vigtige aspekter af skolemodenhed.

Sårbare skolestartere

For nogle børn er det sidste år i børnehaven ikke tilstrækkeligt til at nå den ønskede skolemodenhed. Det tager tid at modne hjernen, og det kan vi ikke fremskynde ved at presse barnet.

I sådanne tilfælde har vi gode erfaringer med at søge skoleudsættelse, hvis forældrene er enige med os i, at det er hensigtsmæssigt. Det kan være en kæmpe gave at få et ekstra år i børnehaven, så det generte, stille, tilbageholdende barn kan lære at stå bedre i sig selv, få styrket sin selvtillid og mod på at indgå i nye, sociale relationer. Eller det impulsive, grænsesøgende, urolige barn kan have godt af at få lov at klatre i træer et ekstra år, inden det skal sidde stille i skolen og udfordres på det.

Vi udarbejder så en handleplan med de udviklingsmål, som vi skal øve sammen med barnet i det ekstra år. Vi har ikke oplevet, at det har været negativt for et skoleudsat barn at være her et ekstra år, selvom de jævnaldrende i mellemtiden er startet i skole. Vi har god erfaring med at støtte barnet i den nye situation og ser dem vokse virkelig fint i det ekstra år. Det vil være sværere for barnet at skulle blive et ekstra år i 0. klasse, som kan blive konsekvensen af at komme for tidligt i skole.

Overgang til skolen i et Steinerperspektiv

Steinerpædagogik er noget særligt på den måde, at børnene igennem deres tid i en Steinerbørnehave bliver dannet og formet af sanseoplevelser og stemninger ved dagligdagens rutiner og pædagogiske aktiviteter som eventyr, sangleg og årstidsfester. Der er typisk en meget genkendelig stemning i Steinerinstitutioner, fordi æstetikken er karakteristisk, duftene, farverne, materialerne, sangene, formerne osv. Det kan betyde, at overgangen fra en Steinerbørnehave til en Steinerskole vil være mindre mærkbar for barnet, fordi der er så mange genkendelige elementer og stemninger. Den genkendelse kan have en betydning på et underbevidst plan. Men børn fra Steinerbørnehaver vil også med lethed kunne starte i en helt almindelig folkeskole og klare det rigtig fint. Det gør de fleste trods alt i dag, og vi har kun fået positive tilbagemeldinger fra skolerne om, hvordan børnene fra vores institution klarer sig. De er koncentrerede, kan sidde stille og fokusere på en aktivitet, de er kreative, fantasifulde og omsorgsfulde, fordi de har været en del af et stærkt fællesskab og er vant til at lytte til eventyr osv.

Samarbejde med forældre om børns læring

Hvorfor er forældrekontakten vigtig?

Børneøen Bonsai er afhængig af forældrenes indsats for at opretholde den kvalitet i både omgivelser, pædagogik og oplevelser, som både de og vi ønsker for børnene. En god forældrekontakt sikrer, at der kan bygges en bro mellem hjem og daginstitution for at styrke den gensidige bevidsthed om barnet. Barnet skal trygt kunne bevæge sig frem og tilbage ad denne bro, som er bygget af omsorg, ærlighed og gensidig tillid. Desuden er det et helt grundlæggende vilkår for vores pædagogik, at børn lærer ved at efterligne voksne. Derfor er det vigtigt, at alle voksne optræder engageret og respektfuldt omkring deres børns hverdag – både pædagoger og forældre.

Hvad forventer vi af forældrene i det daglige samarbejde med os?

Vi er afhængige af forældrenes indsats, og det er derfor vigtigt med gensidigt klare forventninger i det daglige samarbejde mellem forældrene og os:

Tillid og dialog: Vi arbejder ud fra tillid og ærlig dialog. Det er naturligvis en gensidig kontrakt, så vi forpligter os til at have dialog med forældrene om de ting, som det er vigtigt for dem at vide om deres barn. Omvendt er det også vigtigt, at forældrene involverer os i ting, som sker i privatlivet, som kan have betydning for barnets trivsel i børnehaven; fx skilsmisse, sygdom i familien, flytning, kriser eller lignende.

Respekt for mødetider: Det er vigtigt for os at starte dagen på en rolig og nærværende måde, hvor hele børnegruppen er samlet, og alle kan se hinanden i øjnene. Derfor beder vi forældrene respektere mødetiden, så vi kan komme i gang med dagens program som en samlet gruppe.

Påklædning: Vi er meget udenfor, og det er afgørende for børnegruppens trivsel, at alle er klædt tilstrækkeligt på, så vi kan nyde udendørslivet, selvom det fx er koldt og vådt. Børnenes påklædning må heller ikke hæmme deres bevægelsesfrihed og skal i børnehaven være egnet til træklatring.

Arbejdsdage og rengøringsdage: Vi afholder årligt to arbejdsdage – forår og efterår. På disse arbejdsdage skal hver familie være repræsenteret med mindst én forælder én gang årligt. Arbejdsdagene er vigtige af flere årsager: De vedligeholder huset, de skaber et afslappet forum, hvor forældre og personale kan mødes, og de er med til at gøre institutionen til et dejligt sted for deres barn at opholde sig.

Årstidsfester: I årets løb afholder vi hele 11 årstidsfester, hvoraf der er forældredeltagelse til flere
af festerne. Det er vigtigt for barnet, at forældrene prioriterer at deltage i disse arrangementer sammen med deres barn. Det er også vigtigt, at forældrene sørger for ikke at lægge ferier, forlængede weekender eller andre fridage på de dage, hvor vi holder årstidsfesterne. Vi og børnene opbygger en stemning igennem en måneds tid som forberedelse til hver årstidsfest. Hvis barnet så ikke deltager i selve festen, går barnet glip af det klimaks, som det selv har været med til at bygge op til.

Forældremøder: Vi afholder årligt to forældremøder – forår og efterår. Vi bruger meget tid på at planlægge indholdet af disse møder, så vi kan sørge for, at der er nyttigt indhold med vigtig pædagogisk relevans om børnenes hverdag og liv. Vores samarbejde styrkes af, at vi lærer hinanden at kende og har tillid til hinanden – og tilliden og forståelsen styrkes af, at forældrene får indblik i vores pædagogik og hverdag med børnene. Endvidere er det vores fælles ansvar at skabe en bro mellem hjem og daginstitution, som barnet trygt kan færdes på i dagligdagen. Forældremøder opfattes derfor som obligatoriske; det er altså ikke noget, man kun deltager i, hvis man har lyst. Det er en vigtig del af grundlaget for vores samarbejde.

Pædagogikken: Desuden forventer vi, at forældrene sætter sig godt ind i Steinerpædagogikken og bakker op om den, så vi kan arbejde ud fra et fælles grundlag. Herunder beder vi forældrene respektere børns ret til at have et fantasifuldt barndomsland, hvor der eksisterer nisser, alfer og andre naturvæsener, som er en helt naturlig del af hverdagen i Bonsai.

Det professionelle samarbejde mellem forældre og børnehave/vuggestue

Et godt samarbejde mellem forældre og børnehave/vuggestue er afgørende for barnets trivsel. Vi lægger vægt på ærlig dialog, samtaler med forældrene om barnets trivsel og tillid mellem forældre og personale. Vi har indgået en professionel relation til hinanden, når barnet starter hos os. Det ligger os meget på sinde, at den professionelle relation forbliver intakt. Derfor vil vi gerne kunne tage imod alle forældre på lige vilkår – det gøres i vores øjne bedst med et godt, gammeldags håndtryk, som alle kan være med på (naturligvis ikke i corona-tider).

Inddragelse af lokalsamfundet

I børnehaven i Charlottenlund

Hver dag begiver vi os ud på tur i skoven, ved stranden, i slotsparken, på travbanen, i Forstbotanisk have, på Charlottenlund fort eller de lokale legepladser og parker i nærheden.

Vi går på opdagelse på dagens opholdssted. Når vi er ved travbanen kigger vi, om hestene er
der. Måske er der nogen, der træner heste i dag? Ved siden af travbanen bor glaspusteren. Ham besøger vi indimellem, især med de større børn. Nogle gange har han god tid, og så får vi lov til at se ham arbejde med det flydende glas – eller måske endda hjælpe til; så kan vi få lov til at lave vores egen lille figur; måske en fisk eller et fantasidyr. Så brænder han det for os, og vi kan hente det nogle dage efter. Det giver en god indsigt i arbejdsprocessen som glaspuster og materialernes forvandling. Tænk at sand kan blive til glas!

På Charlottenlund Fort kan vi gå op og se på kanonerne. Nogle af de store børn er tit ret nysgerrige efter at vide, hvad kanonerne skal gøre godt for. Så kan vi måske have en lille snak om det. Vi kan kigge til Sverige oppe fra toppen – tænk at man kan se til et helt andet land, der ligger lige på den anden side af vandet (geografi). Vi møder mange hundeluftere i området; mange hunde og ejere kender vi vældig godt efterhånden, fordi vi møder dem så ofte. Så får vi os en lille sludder og lærer, hvordan man omgås hunde, man ikke kender.

I slotsparken går vi på fisketur med fiskenet og følger med i forvandlingsprocessen, når haletudserne bliver til frøer om foråret.
Stranden ligger 100 meter væk, og den benytter vi også både sommer og vinter. Der er en dejlig bålplads, hvor vi kan tænde bål og varme os om vinteren, og om sommeren kan vi lege med tang og grave i sandet. Det er et dejligt alsidigt opholdssted, som er meget forskelligt alt efter årstiden.

Vi benytter os af mange forskellige lokationer i nærområdet, som vi kan følge igennem alle årstidernes skiften. De skifter karakter alt efter årstiden. Vi ved, hvor de gode brombærbuske er – og vi kender hyldetræet, hvor vi plukker blomster til vores hyldeblomstsaft om sommeren. Vi ved hvor vi finder gode kastanjer om efteråret, og vi ved, hvor vi finder hyben og rønnebær til høstfesten.

I vores vuggestue i Charlottenlund

Hverdagen i vuggestuen er naturligvis anderledes end i børnehaven. Dagen er struktureret anderledes, fordi vi skal tage hensyn til tidligere spisetid og børnenes middagslur. Det betyder, at vi ikke kommer helt så langt væk som børnehavegrupperne. Vi har en dejlig indhegnet have med to sandkasser, et legehus, træer og blomster. Her er dejligt og trygt for børnene at være, og vi kan fra haven se ud på den omkringliggende skov. Fuglekvidder, vandpytter og duften af skov appellerer til barnets naturlige undren og nysgerrighed.

På vores to faste, ugentlige turdage drager vi afsted på tur i al slags vejr. Vi har klapvogne til de mindste børn, og de større børn holder i hånd eller holder fast i klapvognen. Vi vil gerne have, at de børn, der selv kan gå, får mulighed for det, så de kan bevæge sig og bruge kroppen. Så er der mulighed for både at udfolde sig motorisk og samtidig lære at holde sig til fællesskabet. Genkendelighed er vigtigt for de små børn, og derfor besøger vi de samme steder igen og igen: Vi går en dejlig tur i skoven eller i Slotshaven på den anden side af alléen og evt. ned til stranden. Terrænet ændrer sig alt efter årstiden, og det er dejligt at følge med i. Vi går hen til den lille bakke, som børnene kan løbe op og ned ad. Vi hilser på hundene i Slotsparken, vi kigger på fuglene og de små egern, som samler forråd. Slotshaven appellerer til eventyrlige fortællinger, og skoven fortæller om årstidernes skiften, hvor bladene enten er brune og dækker skovbunden eller hænger lysende grønne på træerne. På stranden mærker børnene den stærke vind og nyder den klare sol på kinderne.

I vores lille vuggestue i byen på Amager

Vi er udenfor i det til ejendommen hørende gårdmiljø hver eneste dag om formiddagen året rundt, og ind imellem også om eftermiddagen med en mindre gruppe børn. Vores ‘egen’ gård deler vi med ejendommens beboere, men da vi bruger den tidligt på dagen, hvor størstedelen af beboerne er i skole og på arbejde, er det mest den ældre del af beboerne, vi har kontakt med. Mange af dem kender vi særdeles godt (igennem mange år). De kommer hen til hækken og hilser på os, eller sidder på en bænk og snakker med børnene og os. Det er en kontakt, som både de ældre mennesker og børnene holder meget af. Viceværten (som går med cowboyhat) kommer ligeledes altid hen til os og småsnakker. Børnene holder især øje med ham, hvis han slår græs eller laver andet spændende arbejde. Der er også yngre mennesker, som altid råber ‘godmorgen’ til os, når de cykler afsted om morgenen. Det er hyggeligt og trygt for os alle med sådan en stemning af at komme hinanden ved.

Naboen Kirsten som selv engang har haft en lille Steinerbørnehave i vores lokaler, kommer ofte og banker på vores køkkendør. Måske har hun en lille besked eller historie, og hun kommer ind imellem med en lille blomst eller andet godt til os. Når hun er syg, handler vi for hende, og når vi fejrer en årstidsfest og har bagt eksempelvis fastelavnsboller, banker vi på hos hende med en smagsprøve.

Kontakten til beboerne i gårdmiljøet bidrager til en ‘landsbyagtig’ stemning midt i storbyen. Det er værdifuldt og sundt for både børn og voksne at drage omsorg for hinanden. Vuggestuebørnene oplever denne positive kontakt med nærmiljøet som forhåbentlig er en adfærd, de selv vil efterligne.

Ind imellem bevæger vi os ud af det trygge gårdmiljø og går på små ture i nærmiljøet med klapvogne og trækvogne. De steder, vi holder mest af at besøge, er:

Den lille have

En lille have, som er opstået på hjørnet af Telemarksgade og Romdalsgade. Den bliver passet af naboer og beboere i nærmiljøet. Her er højt græs omkranset af bede med alskens planter, krydderurter, blomster, småtræer og væltede træstammer, samt borde og bænke med mulighed for at naboer kan mødes og grille, spise og hygge sig i den smukke, frodige have i sommerhalvåret. Vi kan nyde vores morgenthe og små rugbrødsmadder ved bordene og bænkene her. Vi dufter til blomsterne i haven; gyldenlak, georginer i alle farver, løvemund, morgenfrue, hjulkrone, krysanthemum, roser osv. Vi sidder på de væltede træstammer i en rundkreds og synger sangleg, og børnene kravler og går på line på træstammerne. Vi må også gerne plukke af krydderurterne. Vi har plukket pebermynte, citronmelisse, salvie, timian og rosmarin, som vi senere har brygget te af og brugt i madlavningen til f.eks. timian- og rosmarinbrød. Vi har ‘nulret’ lavendel mellem fingrene og ladet børnene dufte til det. På den måde kan vi faktisk få en dejlig sanseoplevelse.

Kornblomsten

Kornblomsten er en lille bemandet legeplads, som er åben for områdets småbørn i følge med voksne. Flere af børnene kender den godt, da den ligger ved opsamlingsstedet til børnehavebus- sen for større søskende. Her er små trehjulede cykler og andre spændende legeredskaber.

Byhaven med kaniner og høns

Når vi besøger Byhaven, er det en lidt længere tur, vi skal ud på. Vi skal afsted i god tid for at kunne nå frem og tilbage inden spisetid. Her bruger vi dobbeltklapvogne til de yngste, som ikke kan gå så langt, og de større børn går ved siden af trækvognene og holder fast i kanten. Vi går gennem området ved Sundholm, som socialt udsatte og stofmisbrugere er tilknyttet, men her er også et hyggeligt kunstnermiljø. Alle smiler sødt og vinker til vores lille ‘delegation’ af vogne og små, glade børn på tur.

Her i Byhaven sælges der juletræer og pyntegrønt op til jul, og her er plantekasser, som forskellige institutioner sår og passer små køkkenhaver i. Her er fritgående høns, som løber rundt og skraber efter orm i jorden, nøjagtig som vi synger om i påskesangene, og kaniner i bure udenfor, som vi kan fodre med mælkebøtter. Det er altid en stor glæde for børnene at kigge på dyrene. Vi kan drikke the ved borde og bænke og synge sangleg, inden turen går hjem igen – ofte med trætte børn, som skal hjem til vuggestuen og spise mad og puttes til middagsluren.

← Gå tilbage til forrige kapitel

Gå til næste kapitel →