Vores vuggestuegruppe på Amager
I vores hyggelige lejlighed på Amager har vi en lille vuggestue med en personalegruppe bestående af 5 faste voksne, som i fællesskab tager sig af de 16 børn i alderen 1-3 år. Faktisk var det her, det hele startede for os, idet Bonsais første lille vuggestuegruppe startede op i netop disse lokaler.
Vuggestuen er beliggende på Røsågade 2, st. th., 2300 Kbh. S [en sidegade til Brigadevej].
Vi har her en stuelejlighed på i alt 85 m2. Lejligheden indeholder en indgang (en tidligere butik), en garderobe, et depot, en stue til at lege i samt en spisestue/ legestue. Endvidere har vi et køkken/alrum, et soverum til børnene, et toilet og et puslerum. Vi anvender karréens lukkede og beplantede gårdmiljø, hvor vi kan benytte græsplænen og den lille legeplads med sandkasse.
- Rolige rammer, hvor børnene kan få lov at være små, lege og udfolde sig.
- Tid til at lege, så børnene kan udvikle deres selvsikkerhed og fantasi gennem indbyrdes og individuel leg.
- Enkelt legetøj bestående af naturmaterialer. Princippet er, at enkle og ægte materialer giver gode sanseoplevelser og stimulerer fantasien.
- Trygge, smukke, rolige og hjemlige omgivelser.
- En tilpasset, levende og harmonisk dagsrytme. Hvis rytmen er fast, vil barnet føle sig trygt, og det har hermed mulighed for at udvikle sig frit med harmoni og tillid til verden.
- God kost – vi spiser vegetarisk, økologisk og så vidt muligt biodynamisk.
- Nærvær og indsigt i det enkelte barn.
- At give børnene stimulerende elementer til deres fantasi og udvikling, som fx eventyr og sangleg i dagligdagen.
- Barnets efterligningsevne. Børn efterligner og spejler sig i alt, hvad de omgås. Derfor er det vigtigt, at vi voksne fungerer som positive forbilleder. Det gør vi gennem bevidsthed om vores talemåde og omgangsform med børnene. Det gælder også deres fysiske omgivelser, som vi bestræber os på at gøre harmoniske og efterligningsværdige.
- En god forældrekontakt for at styrke bevidstheden om barnet.
Åbningstiden er kl. 6.25 til 16.00.