Årstidsfesterne
Årstidsfesterne er et helt centralt element i vores pædagogik. Rudolf Steiner lagde megen vægt på både en daglig og en årlig rytme, som han mente virker helt ind i barnets fysiske opbygning. De fleste af de årstidsfester, som vi fejrer i Børneøen Bonsai, har rod i gamle traditioner. Det kan måske virke mærkeligt at ville delagtiggøre moderne børn i ting, som for en stor dels vedkommende hører fortiden til, men vi mener, at der ligger en tryghed i de årligt tilbagevendende fester – traditioner binder os sammen; knytter individet til fællesskabet og muliggør en aktiv samhørighed mellem børn og voksne i forberedelsesfaserne til hver enkelt fest. Det kræver, at vi voksne kan stige ind i festens univers med både glæde og alvor og herved levendegøre festen for barnet, som naturligt vil efterligne os og tage festens stemninger til sig. Fordi vi forbinder vores fester med årstidernes skiften, har vi hele tiden forskellige temaer at beskæftige os med, og intet er bedre til at gøre os nærværende end naturen.
Når man skal beskrive, hvordan dagligdagen i en Rudolf Steiner-børnehave udformer sig, er det oplagt at tage udgangspunkt i netop årstidsfesterne, fordi det er den forestående årstidsfest, der afgør, hvilke stemninger, kreative aktiviteter, eventyr og sanglege, dagen fyldes med. Det kan man få en fornemmelse af ved at læse mere i det følgende:
Bondegårdsturen
Bondegårdsturen er vores første udflugt efter sommerferien og markerer indgangen til høsttiden. På en fastlagt dag i august drager børnehavens børn og personale afsted til Kragebjerggård, hvor vi får lov at høste på gammeldags vis sammen med bondemand Henrik og hilse på dyrene på gården; der er heste, grise, køer og masser af søde kattekillinger. Vi får en tur på ladet af Bondemand Henriks traktor, og så kører vi ud i de blomstrende marker og får lov til at hive en dugfrisk gulerod op af jorden. Vi medbringer dejlige madpakker, som vi nyder i fællesskab i det fri. Dette er en skøn dag, hvor vi får mulighed for at se naturen summe, hoppe i høet, få jord under neglene og opleve livet på et gammeldags drevet biodynamisk landbrug. Vi hjembringer halm og korn, som vi skal bruge til forberedelserne af den forestående høstfest!
Høstfesten
Efter bondegårdsturen bruger vi resten af august måned på at tærske og efterfølgende male det hjembragte korn, så vi kan bage vores høstbrød. Endvidere kærner vi smør og binder høstkranse af halmen, som vi har fået med hjem fra Kragebjerggård. Festen – og tiden op til – er et vidnesbyrd om vores taknemmelighed over naturens overflod af frugt, korn, bær og grøntsager, og vi forsøger at inkorporere alle elementerne i vores fest.
Til selve høstfesten bærer pigerne forklæde og hovedtørklæde og drengene en bondeskjorte, en vest og en gammeldags kasket. Alle de festklædte børn medbringer en grøntsag eller frugt, som vil blive forvandlet til figurer i vores overdådige høsteventyr. Vi spiser ved det festpyntede langbord og nyder alle høstgodterne. Efter festen får hvert barn sin egen høstkrans med hjem.
Sankt Michaelsfesten
Festen falder på en fredag så tæt som muligt på Michaelsdag, d. 29. september. I dag tænker vi ikke på, at dagen skulle betyde noget særligt, men ifølge Rudolf Steiner har netop denne dag en helt særlig betydning. Sankt
Michaelsdag ligger lige midt mellem sommer- og vintersolhverv – altså midt imellem lyset og mørket. Slutningen af september er indgangen til mørketiden, og på tærsklen til mørket står lysets engel, Sankt Michael, med sit sværd – parat til at hjælpe mennesket i kampen mod det onde. I børnehaven symboliseres dette som kampen mod dragen. Dragen repræsenterer det mørke i os selv; alle de kampe, der foregår i menneskets sjæleliv på daglig basis; utilfredshed, vrede, had, raseri, misundelse og den slags følelser, som vi alle rummer og forsøger at bekæmpe i vores indre. Dragen er udtryk for de ting i os, som vi er nødt til at overvinde for at bevare vores menneskelighed. Dette er naturligvis den voksnes billedlige refleksioner, som vi på ingen måde inddrager børnene i. Men festens billeder og symboler er alligevel så kraftfulde og virksomme, at børnene fornemmer noget af den visdom, der ligger til grund. Barnet og den voksne oplever altså Sankt Michaelsfestsen på to forskellige niveauer, og for børnene handler festen især om at lave sit eget sværd, blive slået til ridder og gå i kamp mod dragen.
I skoven finder vi grene, som snittes og formes til et fint riddersværd. Dagen inden selve festen lægger vi sværdene frem i haven, og næste morgen er det altid spændende at se, om Sankt Michael har været der og drysset stjernestøv over sværdene. På selve festdagen møder alle børn iklædt rødt og/eller blåt tøj. Når vi er ankommet til børnehaven iføres vi alle blå ridderkapper. I den store sal stråler et stort krystalbjerg, som er oplyst med levende lys. Vi tager plads i det mørke rum og beundrer det flotte krystalbjerg, mens vi lytter til legenden om Sankt Michael. Derefter kommer alle børn enkeltvis op til en voksen og bliver slået til ridder med et vers, mens barnet holder børnehavens store sværd. Derudover får børnene overrakt deres træsværd, som de selv har lavet. Når alle børn og voksne er blevet slået til ridder, nyder vi alle en lille skål med lidt godt – eksempelvis rosiner, nødder, chokolade og et stykke stjerneformet agurk.
Efterfølgende går vi ud og tramper og stamper og svinger vores sværd, så alle drager må fly! Vi synger og går på eventyr for at finde og bekæmpe dragen og kæmpe mod det onde. Efter den strabadserende dragejagt går vi ind til langbordet, hvor vi spiser rød dragesuppe. Efter festen får hvert barn sit eget stjernebånd og sværd med sig hjem som et minde om dagen.
Lanternefesten
Afholdes i en weekend i november omkring Mortensaften, hvor vi inviterer alle forældre og søskende til marionetteater og lanterneoptog i skoven. Nu hvor dagene er blevet kortere, og lyset er ved at forlade os, må vi tænde vort eget lille lys – både i det indre og i det ydre. Lyset symboliseres af lanternen. Lanternefesten, som den i dag ser ud i de fleste Rudolf Steinerbørnehaver, er i sit nuværende udtryk en fusionsfest – dvs. en sammenblanding af to forskellige traditioner, der er kombineret af Steinerbevægelsens førstedame i Danmark, Inger Brochmann, som for mange år siden har indført festen i de danske Rudolf Steinerbørnehaver. Man regner med, at lanternefester er af gammel oprindelse – fra dengang, hvor man ikke bare fik lys, når man trykkede på en kontakt. I stedet udhulede man roer og græskar og satte tællelys ind i midten. Mange steder i Europa forbinder man lanternefesten med Mortensaften og derfor falder festen i dagene lige omkring d. 10. november. I de tyske Waldorf-børnehaver er der tradition for, at der kommer en vægter på besøg til lanternefesterne – denne tradition har Inger Brochmann i sin tid importeret til Danmark. En vægter er én, der passer på husene om natten – børnehavens vægter er altså ham, der kommer og ser efter, om alt er i orden, når børnene er gået hjem – blandt andet også om børnene har ryddet op og passet godt på dyrene i skoven. Blandt de sange, vi synger til lanternefesten er imidlertid også en sang om den hellige Morten (Bisp), der var “så from en mand”. Der er tale om en fransk, katolsk helgen (Sankt Martin), som levede i 300-tallet e. Kr. Han blev udnævnt til biskop og opførte flere klostre og har lagt navn til munkeordener. Han er sikkert blevet betragtet som et “lys i mørket”. I tidens løb er der sket det, at “Morten” blev forbundet med vægteren, så nu er han blevet til “Morten Vægter”. I Bonsai holdes disse traditioner i hævd.
I tiden op til festen maler børnene akvarelpapirer i skønne, brændte farver. Disse ender med at blive til de smukke lanterner, som skal lyse op, mens vi bevæger os igennem tusmørket i skoven. På selve dagen mødes børn, forældre og søskende i festsalen, hvor pædagogerne fremviser et marionetteaterstykke. Herefter går vi i procession igennem tusmørket i skoven med vores smukke, lysende lanterner, mens vi synger de fine lanternesange. Til sidst mødes vi i en stor rundkreds på den store plæne. Her fortsætter vi sangen, mens vi synger og kalder på Morten Vægter. Er vi så heldige at se ham, håber vi, at han har medbragt “kawer”, småkager formet som sol, måne og stjerner, som hans søde kone har bagt til alle børnene. Måske vil han endda gerne have lidt hjælp fra børnene til kageuddelingen. Når vi har vinket farvel til Morten, går vi alle ind i haven, hvor vi tænder bål og nyder en kop varm hyldebærsaft og hjemmebagte boller.
Adventsspiral
Overordnet set symboliserer festen lyset i mørket – vi går ind i mørket og henter kraften og lyset, som skal hjælpe os igennem den mørke tid.Fredag før første søndag i advent er gulvet i festsalen pyntet med en stor spiral lavet af grankviste. Når børnene ankommer om morgenen på festdagen, er rummet oplyst af et enkelt stort stearinlys, som står i midten af spiralen. Alle børn og voksne sætter sig i en cirkel uden om spiralen og iagttager forventningsfuldt, hvad der nu skal ske. Herefter begynder vi at synge, og hvert enkelt barn føres efter tur ind i spiralen for at tænde sit lys. Barnet får udleveret et pigeonæble med lys i og går selv – eller med hjælp fra en voksen (afhængigt af barnets alder, mod og formåen) – på stien i granspiralen og ind i midten, hvor det store lys står og lyser. Barnet tænder sit eget lys med flammen fra det store lys og går ud af spiralen og sætter sit lys på den første plads. Det næste barn sætter sit lys på den næste plads og så fremdeles. Til sidst er hele granspiralen oplyst med børnenes lys hele vejen fra midten og ud til kanten, og alle har fået forplantet en stemning af inderlighed i sig. Herefter sidder vi stille i det stemningsfulde mørke og synger julesange, mens vi spiser mandarin, nødder og et lille stykke økologisk chokolade.
Julehygge og krybbespil
Hver dag i december måned spiller vi krybbespil i salen som det daglige eventyr. Som indledning til forløbet fortæller den voksne historien om Maria og Josefs vandring for at finde det sted, hvor hun kan føde det lille Jesusbarn. Herefter spiller vi så krybbespillet, hvor børnene selv spiller de forskellige roller med kostumer. En eftermiddag i december måned inviterer vi alle børnenes forældre til julehygge i børnehaven, og ved denne begivenhed vil nogle stuer måske have lyst til at fremvise krybbespillet for forældrene, selvom dette ikke er målet med det daglige krybbespil. Efter opvisningen hygger vi med juleklip på stuerne og slutter af med en stemningsfuld dans om det pyntede juletræ i festsalen. Måske får vi endda lov til at smage på de småkager, som børnene har bagt på stuerne i løbet af december måned. Vi slutter af med at ønske hinanden en glædelig juletid.
Helligtrekonger
Efter nytår, ca. d. 6. januar, spiller vi Helligtrekongersspil, som er en videreudvikling af krybbespillet. Her tændes det særlige Helligtrekongerslys, som markerer julens endelige afslutning – dagen, hvor de hellige tre konger ankom med til deres gaver til Jesusbarnet.
Fastelavn
Vi pynter og forvandler den store festsal, så den kan danne ramme om temaet for årets fastelavnsfest, som fx kan være “dyrene i skoven”, “fest på slottet”, “under vandet”, “cirkus”, “jul i landsbyen” eller lignende. Alle børnehavebørn inviteres med til festen, som udfolder sig i et meget stemningsfuldt univers, hvor alt passer til årets tema. Hver gruppe får sin egen tid til den festlige ceremoni i salen, og de voksne fortæller et eventyr, som passer til universet, og hvori alle “gæsterne” indgår. Vi slutter ceremonien af med at spise fastelavnsboller og drikke varm kakao med flødeskum. Som afslutning på dagen slår vi katten af tønden.
Al udklædning til festen er afstemt i forhold til temaet, som hvert år fastlægges af personalet. Vi opfordrer til, at forældrene respekterer temaet, så stemningen bliver så intens som muligt.
Fastelavnsbollerne bages af forældrene. Efter festen får hvert barn sit eget fastelavnsris med hjem.
Påskefest
Vi holder vores påskefest om fredagen inden påskeferien. Dagen før festen laver hver gruppe en lille rede af grene og halm. Reden er til påskeharen og lægges på et nøje udvalgt sted i skoven og fylder den med dejlige grøntsager; så håber vi på, at påskeharen kommer forbi og kvitterer med dejlige farvede hønseæg og små chokoladepåskeæg. På dagen ankommer børnene forventningsfulde for at se, om påskeharen har været på besøg. Vi kigger sammen i rederne og ser til vores overraskelse, at grønsagerne er væk, og at der nu ligger malede/pyntede hønseæg og chokoladeæg i stedet for. Alle æggene bliver samlet ind i en kurv, og vi går over til en lille bakke i skoven for at trille med æggene. Alle børnene sidder på toppen af bakken med deres malede hønseæg, og de triller det ned for at ramme et chokoladeæg. Hvert barn får ét chokoladeæg. Når vi er færdige med at trille æg på bakken, går alle ind for at spise ved det smukt dækkede påskebord. Der er pyntet op med karse, æg og hjemmebagt brød. Børnene får deres kyllinger og påskehaver med hjem efter festen.
Majfest
I begyndelsen af maj måned stadfæster vi forårets komme og pynter vores majstang med smukke silkebånd i alverdens farver. Vi inviterer forældrene op i den nyudsprungne bøgeskov, hvor vi i fællesskab danser rundt om majstangen, mens vi synger de livlige majsange. Herefter slår vi os ned i det grønne på medbragte skovturstæpper og nyder de medbragte godter, mens vi hygger os i hinandens selskab.
Pinsefesten
Pinsefesten holder vi fredagen før pinse. Festen står i lysets, lethedens og vingernes tegn og den hvide farve står i centrum. I tiden op til festen har børn og voksne filtet eller foldet en lille fin fugl til hvert barn og snittet pinde til “håndtaget”. På selve festdagen er alle børn og voksne iført hvidt (eller lysegrønt tøj), og alle børn har medbragt en frugt hjemmefra. Denne skal bruges til frugtsalaten, som børnene med de voksnes hjælp forbereder i løbet af dagen. Vi dækker et fint bord på græsplænen med hvid dug og bøgegrene, og vi nyder festmåltidet bestående af hjemmebagte grovboller og frugtsalat med flødeskum og mørk chokolade. Efter frokosten tænder vi et lys for hvert barn og får fortalt pinseeventyr. Til sidst flyver vi med de pinsefugle, som vi selv har lavet og synger de livlige pinsesange, der har fuglen som tema. Når dagen er slut, får hvert barn sin egen pinsefugl med hjem.
Sommerfesten
Alle forældre inviteres til denne festlige dag i slutningen af juni, hvor vi fejrer sommerens komme; festen står i blomsternes tegn! Vi mødes på den store græsplæne, hvor vi danner en stor kreds og påbegynder vores fælles sangleg. Hvert barns forældre har lavet en blomsterkrans, som deres barn får på hovedet til sanglegen. Når alle har fået deres krans på hovedet og vi har afsluttet sanglegen, anretter vi en stor buffet på græsplænen, som alle forældre bidrager til med frugt eller hjemmebag. Vi afslutter dagen med bål og sang, og alle ønskes en god sommer.