Velkommen til

Børneøen Bonsai

– et Rudolf Steiner børnehus med børn i alderen fra 1 til 6 år.

Vi holder til i et gammelt stråtækt hus ved skov og strand i Charlottenlund. Her har vi indrettet en dejlig skovbørnehave for børn i alderen 3-6 år, som tilbringer det meste af deres tid i den smukke natur lige uden for vores dør. Vi har ligeledes to vuggestuegrupper i huset. I vores vuggestue på Amager har vi plads til 16 børn. I et dejligt hus i skoven i Espergærde, har Bonsai vuggestuegruppen Skovly. Vuggestuen har plads til 16 børn. I sommeren 2023 åbner vi også en børnehavegruppe på vores skønne skovgrund i Espergærde.

Klik dig ind i vores univers på de forskellige sider og få mere viden om, hvem vi er, og hvad vi står for. Her kan du orientere dig om Bonsais målsætninger og pædagogiske grundlag samt søge generelle, praktiske oplysninger og anden relevant information om vores dejlige sted. Rigtig god fornøjelse!

“Tag imod barnet i ærefrygt.
Opdrag det i kærlighed.
Lad det gå i frihed”.  

– Rudolf Steiner 

VORES VISION

Alle børn i Børneøen Bonsai har kærlige og efterligningsværdige voksne omkring sig, som understøtter udfoldelsen af hvert enkelt barns indre lys.