Opskrivning på venteliste:

NB: SÆRLIGE FORHOLD OMKRING OPSKRIVNING I CORONATID – SE HERUNDER

På grund af corona-situationen kan vi desværre IKKE holde informationsmøder i øjeblikket. 
Hvis du ønsker at opskrive dit barn på ventelisten, bedes du downloade og udfylde vores opskrivningsformular, som du finder herunder. Herefter sender du den retur på mail til pernille@bonsainet.dk. Når vi igen kan invitere til informationsmøde, skal du så deltage på et møde, før opskrivningen formelt er gældende, men du har så anciennitet fra den dag, du har udfyldt skemaet.

 

Udfyld formularen her for opskrivning i coronatid: 

Formular til opskrivning til venteliste

 

 

Her kan du finde information om datoer for afholdelse af og tilmelding til informationsmøder i Børneøen Bonsai.
Opskrivning til ventelisten foregår udelukkende på disse informationsmøder, som vi afholder ca. 4 gange årligt. Der er således ikke mulighed for at blive opskrevet på ventelisten ved at kontakte os via telefon eller e-mail, da det er vigtigt for os, at vi har hilst på hinanden først og haft tid til at fortælle om vores pædagogik. Vi arrangerer ikke særskilte rundvisninger ud over disse dage, og vi frabeder os også uanmeldte “kigge-besøg”, da vi gerne vil holde vores fokus på børnene i dagligdagen og værne om den ro og tryghed, som vi ved er så vigtig for dem.

På vores informationsmøder vil alle forældre blive præsenteret for vores pædagogiske grundlag og få indsigt i, hvad det vil sige at have sit barn i en Rudolf Steiner-institution som vores. Vi giver en masse praktisk information, drøfter gensidige forventninger, og der kan stilles spørgsmål om det, I måtte have på hjerte. Herefter går vi en runde i huset, så I kan få en fornemmelse af stemningen i huset og faciliteterne i børnenes omgivelser.

Vær opmærksom på, at informationsmøderne afholdes uden børn – vi vil gerne skåne børnene for al den voksensnak, og da der ofte er mange mennesker tilstede til møderne, kan det være vanskeligt for barnet at kravle rundt og lege på gulvet. Børn under 1 år kan naturligvis medbringes, hvis du har svært ved at finde en pasningsløsning, og der er mulighed for at stille en lift i et tilstødende lokale, hvis barnet sover, når du ankommer.

Datoer for kommende informationsmøder vil fremgå her på vores hjemmeside og opdateres løbende. Tilmelding til informationsmøderne er nødvendig og skal foretages via formularerne herunder:

Henvendelser vedrørende ventelisten: 

Vi besvarer spørgsmål vedrørende ventelisten onsdage kl. 9 – 10.30 (så vidt muligt).
Henvendelse på tlf. 39 30 19 20.

Hvordan ventelisten fungerer:

Ventelistebegrebet giver fra tid til anden anledning til misforståelser og i nogle tilfælde skuffelser. Derfor en lille forklaring:
Vi tilbyder pladser efter følgende kriterier: Søskendebørns fortrinsstilling, kønsmæssig fordeling, årgange, kommunehensyn og opskrivningstidspunkt. På grund af samspillet mellem disse kriterier er det enkelte barns placering på listen ikke en given størrelse, og vi kan derfor ikke altid oplyse, hvilket nummer man er på ventelisten. Man kan således godt være nr. 1 i henseende til opskrivningstidspunkt og alligevel blive sprunget over af fx et søskendebarn eller et barn af det andet køn. Vi kan derfor ikke på forhånd garantere en bestemt placering på ventelisten.

(Du kan betragte dig som tilmeldt, når du har udfyldt formularen og modtager ikke yderligere bekræftelse på din tilmelding.)

CHARLOTTENLUND: LÆS CORONA-INFO OVENFOR
– skovbørnehave & vuggestue:
 Klik her for at tilmelde dig

OBS: Adgangsforhold til informationsmøde i Charlottenlund:
Informationsmødet finder sted i stueetagen i det store stråtækte hus på grunden.
Benyt venligst indgangen på husets forside (ud mod Jægersborg Allé) ved den lille hvide låge  [benyt venligst ikke indgangen på husets bagside.]

AMAGER: LÆS CORONA-INFO OVENFOR
– vuggestue:
 Klik her for at tilmelde dig