Madkultur i børnehaven:

I Bonsai har vi en tydelig holdning til kost, madkultur og ernæring – det kan du læse meget mere om, hvis du klikker her.

 

0261Som skovbørnehave indtager vi naturligvis vældigt mange måltider i det fri. Vi har valgt ikke at se det som en begrænsning og i stedet overveje, hvordan vi kan etablere et “rum” i naturen, hvor vi kan skabe ro og rutiner omkring måltidet på samme vis, som når vi spiser indendøre. Det betyder, at vi ikke blot spiser ude, når vi er på en længere udflugt, men også i det daglige, hvor vi slår os ned på faste baser i naturen i nærområdet. Så pakker vi porcelænet, gryderne og maden i trækvognen og kan på den måde virkeligt udnytte muligheden for at tilbringe hele dagen i naturen.

Da rytme er så centralt et element i Steinerpædagogikken spiller den naturligvis også en rolle i forhold til vores madplan, som er opbygget således, at hver ugedag er knyttet til en bestemt madret, som spises på den ugedag året rundt. Menuen ser således ud:

Frokost:

Mandag: Grød af fuldkornsris med frugtmos og sæsonbaserede toppings. Hertil hørfrøolie.

Tirsdag: Vores turdag. Her spiser vi Aurions rugbrød med 4 slags biodynamisk og vegetarisk pålæg.1064

Onsdag: “Alt-i-gryden”-dag, hvor det fortrinsvis er curryretter, daal og andre sammenkogte retter med tilbehør af fuldkornsris, quinoa, pasta eller bønner.

Torsdag: Store grøntsagsdag! Vi spiser 4 slags af sæsonens grøntsager tilberedt på forskellig vis + en proteinkilde.

Fredag: Grøntsagssuppe fremstillet af sæsonens bedste grøntsager og krydderurter. Hertil hjemmebagt brød eller croutoner.

Eftermiddag:
Inden dagen afsluttes, får børnene tilbudt et lille eftermiddagsmåltid bestående af godt rugbrød og gulerødder.

 

 oeko-logo_guld_thumbnail