Brug af mobiltelefon og kamera på Bonsais område

Bonsai er mobilfri zone. Det betyder helt konkret, at du bedes sætte din telefon på lydløs og putte den i lommen, inden du træder ind på området, mens du er her. For det første fordi vi gerne vil være gode forbilleder for børnene, men også fordi vi gerne vil højne nærværet os mennesker imellem. Her i huset vil vi gerne se hinanden i øjnene, så vi kan mærke hinanden og opnå en mere ægte, levende og nærværende kontakt. Vi har erfaring for, at mobiltelefonerne stjæler dette nærvær, og derfor har vi besluttet os for at etablere en mobilfri zone.

Af samme årsager vil vi bede jer om ikke at fotografere og videofilme til arrangementer i vuggestue og børnehave. Nyd nærværet med dit barn til festen og gem stemningen i jeres hjerter. Hvis alle disse fine stemninger kun opleves igennem en kameralinse, fordufter magien, fordi øjeblikket forsøges bevaret til eftertiden. Vi ønsker derimod, at I bare er tilstede i nuet sammen med jeres barn.

På forhånd tak for jeres respekt for vores ønske.